Aktiviteter og Temaer

  • Nulstil søgning
  • Uddannelsesniveau

  • Fag

  • Varighed

  • ESERO Tema

  • Nulstil søgning

Her finder du mere end 100 spændende undervisningsaktiviteter. De handler bl.a. om jordobservation, navigation, energi og klima samt de mange praktiske anvendelser af rumteknologi som fx navigation og vejrudsigt. En undervisningsaktivitet varer typisk mellem 30 minutter og 2 timer. Mange aktiviteter indgår i et tema eller en mission, som giver mulighed for at undervise i et helt forløb inden for et bestemt område.

Skærmbillede 2021-06-01 kl. 10.15.28

Solen, jorden og månens baner

I denne øvelse skal eleverne lave en model af Jordens bane omkring Solen samt Månens bane omkring Jorden. Aktiviteten kan bruges som udgangspunkt til at skabe en dialog om Solsystemets dynamik.
Hvor er det vand på Mars?

Hvor er der vand på Mars?

Vand på jorden har dannet forskellige landskabsformer, og disse landskabsformer kan genfindes på andre planeter, hvilket indikerer, at der har været vand.
Hvordan virker en raket?

Hvordan virker en raket?

Har du undret dig over, hvordan en raket virker? Her er nogle forsøg, der kan laves med rulleskøjter, som hjælper til at forstå raketprincippet.
Hvilke materialer kan være gode til plantekuvøsen?

Hvilke materialer kan være gode til plantekuvøsen?

Hvilke materialer vil I bruge til at konstruere en plantekuvøse? I denne øvelse designer eleverne selv deres undersøgelser, og vælger hvilke materialer de vil arbejde med.
Hvordan bliver man vægtløs?

Hvordan bliver man vægtløs?

Astronauter er vægtløse i rummet, men vidste du også, at du faktisk selv er vægtløs mange gange om dagen? Det kan nemt vises med dette sjove forsøg.
Hvordan er månens kratere blevet så store?

Hvordan er månens kratere blevet så store?

Hvis du nogensinde har set på månen med en kikkert, ved du, at den er fyldt med store kratere. Med dette forsøg kan du vise, hvorfor nedslagskraterne bliver så store, som de gør.
sentinel-1._foto_fra_esa_1170x658_0 (1)

Infrarød webcam hack

Se på verden på en ny måde ved hjælp af billeder optaget med et infrarødt kamera. Eleverne arbejder med forskellige satellitbilleder, og ser styrken i at bruge infrarødt kamera.
©ESA https://www.esa.int/ESA_Multimedia/Search/(offset)/200/(sortBy)/published?result_type=images&SearchText=ocean+ice

Havis set fra rummet

Undersøgelser af den arktiske havis og dens betydning for det globale klima. Eleverne får indblik i, hvordan isudbredelsen kan analyseres ved hjælp af tidsserier af satellitbilleder.
©ESA https://www.esa.int/ESA_Multimedia/Search?SearchText=greenhouse+gases&result_type=images

Drivhuseffekten og dens betydning

Undersøgelser af global opvarmning. Eleverne lærer om nogle af konsekvenserne af en øget drivhuseffekt; smeltning af is på land og til havs samt om ændringer i albedo.
©ESA https://www.esa.int/ESA_Multimedia/Search?SearchText=hurricane&result_type=images

Efter stormen

Følg orkanen Matthew og analyser dens følger. Eleverne lærer, hvordan en orkan udvikles, og hvilken indflydelse ekstremt vejr kan have.
©ESA https://www.esa.int/ESA_Multimedia/Search/(sortBy)/published?result_type=images&SearchText=ocean+currents

Havets motorveje

Havstrømme og deres betydning for klimaet. Ved hjælp af multimedier lærer eleverne om havstrømme, og forstår vigtigheden af havstrømmenes monitorering.
Byg din egen solovn

Byg din egen solovn

Kan man virkelig lave mad ved hjælp af solens stråler? Kan man lave røg og varm mad uden ild? Hvordan kan man koncentrere solens energi? Forsøget “Byg din egen solovn” kan bruges som en del af en projektuge.
Fra Big Bang til mennesket

Fra Big Bang til mennesket

En aktivitet med bevægelse, hvor eleverne får billeder af stadierne ved livets udvikling, og skal placere billederne i den rigtige rækkefølge.
Naturfagligt forløb - "Atmosfærens betydning og energistrømme"

Naturfagligt projektforløb – “Atmosfærens betydning og energistrømme”

I naturfagene biologi, fysik/kemi og geografi skal eleverne på forskellig vis stifte bekendtskab med atmosfærens sammensætning og betydning. Fokus i dette projektforløb er en naturfaglig undersøgelse, der gør det muligt gennem en praktisk undersøgelse at belyse nogle af de spørgsmål, der rejser sig i arbejdet med “Atmosfærens betydning og energistrømme” og de læringsmål, som eleverne sammen med lærerne sætter.
Lær verdensdele og lande med bold

Lær verdensdele og lande med bold

Elever repeterer og lærer verdensdele, lande og hovedstader med denne simple men engagerende leg, hvor eleverne kaster bolden mellem hinanden.
Isskolen - om is og klimaforandringer for 6-10 klassetrin

Isskolen – om is og klimaforandringer

En undervisningshjemmeside til 6.-10. klassetrin, der giver en grundlæggende introduktion til is og klimaforandringer.
Sæt bevægelse i naturfagene: Solsystemet og planeternes bevægelse

Solsystemet og planeternes bevægelse

Sæt bevægelse i naturfagene med aktiviteten: Solsystemet og planeternes bevægelse.
Jagten på de magiske lyn

Jagten på de magiske lyn

ASIM undersøger lyn og klima fra rummet.
Plantedyrkning i SpaceX-rumkolonien

Plantedyrkning i SpaceX-rumkolonien

Milliardæren Elon Musk, der udviklede Tesla-bilen, har en vision om, at der bor 1 mio. mennesker på Mars om 50-100 år. En vigtig forudsætning for, at det kan lade sig gøre er, at det bliver muligt at dyrke afgrøder på Mars.
Foto: Nasa, ISS

Madpakker i rummet

Hvorfor mon astronauterne ikke spiser almindelig mad når de er i rummet?
Rummet Kalder: Liv i Rummet

Rummet Kalder: Liv i Rummet

Er der liv i rummet? Hvad er liv, og hvilke betingelser er der for liv? Det og mange andre spørgsmål – fra spekulationer til det rent faktuelle – kan du læse om i materialet.
Er der liv på planeten?

Er der liv på planeten?

I dette forsøg skal I undersøge tre overfladeprøver fra en anden planet, og se om I kan afgøre, om der er tegn på liv på planeten.
Soyus rumraket - esero

Luftraket

Raketter findes i mange størrelser og afskygninger, lige fra nytårsraketter til store rumraketter, som sendes til månen. I dette forsøg skal du bygge en affyringsrampe og din egen raket.
Leg med vægtløshed

Leg med vægtløshed

Man tænker normalt på vægtløshed, som noget man kun kan opleve i rummet, men det er faktisk muligt at simulere vægtløshed her på jorden. I dette forsøg kun du på en meget simpel måde vise vægtløshed i en sodavandsflaske.
Skip to content