Astro Pi er ikke bare en lille fiks computer; det er en mulighed for elever til at kode og køre deres egne eksperimenter på den Internationale Rumstation (ISS). På siden her, og med vejledningen du kan downloade i højre side af skærmen, vil du blive introduceret til hvordan du kan deltage i Mission Space Lab, en European Space Agency (ESA) konkurrence hvor elevers eksperimenter kan blive sendt til og udført i rummet.
Vejledningen dykker ned i simpel dataopsamling, dataanalyse og hvordan man skriver effektive Python programmer. Materialet er designet til at være let tilgængeligt og kræver ingen forudgående erfaring med programmering. Det er altså næsten kun elevernes fantasi, der sætter grænsen for hvad man kan bruge en Raspberry Pi på rumstationen til.
I vejledningen finder du:
- Fremgangsmåder for opsætning af Astro Pi og dataopsamling.
- Vejledning i opsætning af programmeringsmiljø og udvikling af simple Python programmer.
- Information om hvordan lærere kan guide eleverne igennem de små programmeringsopgaver.
Her links til en række relevante ressourcer:
- Mission Space Lab Guidelines: Find detaljerede vejledninger til hvordan man deltager i Mission Space Lab konkurrencen. Se vejledninger her.
- Astro Pi Mission Space Lab Phase 2 Guide: For dem, der er klar til at tage deres projekter til næste niveau, giver denne guide indsigt i næste fase af Mission Space Lab. Læs mere her.
- Astro Pi Mission Zero Project: Et godt udgangspunkt, hvis du er helt ny: Læs mere her.
- Astro Pi Resources: En samling af læringsmaterialer for elever og lærere. Læs mere her.