Forside > aktiviteter > Byg din egen solovn
I dette forsøg ser man på en alternativ udnyttelse af sollys og luft til at lave mad. Solen er en fantastisk energikilde, som let kan bruges i det daglige. I forsøget udnytter man lyset fra solen til at skabe termisk varme. Den termiske varme holder man så “fanget” ved hjælp af stillestående luft, da stillestående luft isolerer.
Inden du starter
VIGTIGT:
Dette forsøg er langt og har en meget detaljeret vejledning. Det anbefales, at forsøget bruges som en del af en projektuge.
Tidsforbrug:
Det tager en til to dage at bygge solovnen og en dag at lave mad i den.
To store tynde papkasser der skal passe inden for følgende beskrivelse:
Hvis kasserne passer på de forhold, opnår du mindst mulig skygge i ovnen og dermed højest mulig varme. Solovne med høje sider skygger nemlig for sig selv, og dermed kan ovnen ikke blive så varm, som en lavere ovn.
OBS:
Hvis du maler bakkerne selv, så sørg for at bruge en ugiftig og gerne varmeholdbar maling til formålet.
Sikkerhed:
Solovnen kan bygges uden lærer, men test og brug af solovnen bør udføres med opsyn fra en lærer eller en voksen, da brændpunktet kan blive meget varmt.
VIGTIGT! Hvis du tilbereder mad i solovnen, så skal du sikre dig, at den fødevare, du tilbereder, har været over den temperatur, som Fødevarestyrelsen anbefaler, i mindst 15 min., for at alle bakterier er slået ihjel.
Pris pr. forsøg:
10-15 kr. (uden mad)
Tip til indkøb:
Man kan ofte få overskydende papkasser gratis i det lokale supermarked.
Tidsforbrug: En til to dage til at bygge solovnen og en dag til at lave mad i den.
Vend yderboksen på hovedet. Brug inderboksen som skabelon ved at sætte den centreret på bunden af yderboksen, og tegn langs kanten.
Klip firkanten ud, så der kommer en vinduesåbning på samme størrelse som inderboksen. Nu burde der være en kant på 5-7 cm fra siden og ind til vinduesåbningen i yderboksen.
Centrér yderboksen på papstykket, der skal bruges til låg, og tegn langs kanten på yderboksen. Disse linjer skal du senere bruge til at folde efter.Centrér inderboksen inde mellem linjerne, du lige har tegnet på låget, og tegn langs kanten på inderboksen.
Klip nu kun tre af siderne på den firkant, du har tegnet – to korte sider og en lang. Fold nu flappen op langs den sidste af siderne. Dette er refleksionsflappen til solovnen.
Hvis boksene er for høje, skal du klippe dem til, så de passer til gryden. Men HUSK, du må ikke klippe flapperne af boksene.
Når du har klippet siderne på boksen til i den rigtige højde, skal du folde flapperne ud, så boksen bliver åben. Klip nu flapperne til, så de er 5 cm lange fra folden ved boksens kant til enden af flappen.
Vend yderboksen på hovedet, så vinduesåbningen vender nedad. Spred nu lim på inderkanten af vinduesåbningen.
Vend inderboksen på hovedet og sænk den ned i yderboksen. Pres inderboksens flapper mod inderkanten af vinduesåbeningen i yderboksen. Lad limen tørre lidt, før du arbejder videre.
Fyld nu revnen mellem de to bokse med dit isoleringsmateriale fx krøllet avispapir, papstrimler, tørrede plantefibre.
Fyld også hele inderboksen med isoleringsmateriale, men kun så meget at yderboksen stadig kan lukkes til.
Luk yderboksen og tape yderboksens flapper fast, så bunden er lukket helt til.
Vend boksen, så bunden vender nedad. Fortynd nu en passende mængde lim og vand i forholdet 1:1. Brug en pensel til at sprede et tyndt lag på den matte side af et passende stykke stanniol.
Pres nu forsigtigt det limede stykke stanniol ind mod indersiden af boksen. Gentag dette indtil hele boksens inderside er beklædt med blankt stanniol. Beklæd indersiden af refleksionsflappen på samme måde.
Fold nu alle fire sider på låget op, og overlap de flapper, du lige har lavet, så de danner fire hjørner. Lim eller tape de fire hjørner.
Klip bunden og en af siderne på to store kogeposer, så du har to firkantede stykker gennemsigtigt plast. Klip de to stykker plast til, så de er ca. 2 cm længere og bredere end vinduesåbningen. Tape eller lim de to plaststykker fast på undersiden af låget over vinduesåbningen, så der ikke kan komme noget luft igennem ved kanten.
Hvis man har en glas- eller plastrude, så kan den sættes fast med silikone. Lad limen tørre, før du arbejder videre.
VIGTIGT! Hvis man tilbereder mad i solovnen, så skal man sikre sig, at den fødevare man tilbereder, har været over den temperatur, som Fødevarestyrelsen anbefaler, i mindst 15 min.
Vinklen på refleksionsflappen kan reguleres, så stanniolen reflekterer så meget sollys som muligt ind mod ovnrummet i solovnen, hvor der skabes et brændpunkt. Brændpunktet er dér, hvor de reflekterede solstråler rammer hinanden i et centralt fokuspunkt.
I dette punkt placeres det, man gerne vil varme eller tilberede i en sort beholder. Sort absorberer nemlig næsten alt lys og dermed energien fra lyset.
Energien fra lyset bliver så omdannet til termisk energi (varme), når det rammer den sorte holder. Den varme kan man så bruge til at lave mad. Ovnrummet bliver brugt som “drivhus” til at holde på varmen.
Posen, der bruges som vindue, tillader lyset at komme ind, men den tillader ikke varmen at komme ud. Dette gør, at man kan få rigtig høje temperaturer inde i ovnrummet og dermed over tid tilberede større mængder mad.
Det er ikke altid muligt at lave mad i en solovn. Det kræver en del sol, for at temperaturen bliver høj nok til madlavning. Det er derfor lettest at bruge solovnen i fx Afrika, Mexico eller Australien, hvor solen generelt skinner meget året rundt.
I Danmark er det bedst at bruge solovnen i sommerhalvåret. Men der er mange gode grunde til at udnytte solens energi. Hvis man ser overordnet på energi, så stammer næsten alt den energi vi bruger, fra solen.
Planter udnytter solens energi i fotosyntese til at vokse. Dyr og mennesker spiser planterne og udnytter dermed solens energi. Træ og halm kan vi bruge direkte til brændsel, mens planterester og døde dyr kan blive omdannet til olie, naturgas og kul efter millioner af år.
Det er disse vi kalder for fossile brændstoffer. Det kan være rigtig svært for folk i fattige lande at bruge fossile brændstoffer, da de enten er for dyre eller svære at få fat på.
Derfor er en solovn en rigtig god og billig løsning, der giver folk mulighed for at koge vand og lave mad. Opvarmning og tilberedning af vand og madvarer kan hjælpe med at mindske sygdomme som fx kolera og andre vandbårne sygdomme som mange fattige mennesker dagligt dør af.
