Udfordring og krav
I skal bygge en prototype af energiforsyningen til fremtidens rumstation.
Prototypen skal bestå af:
- et solpanel, der kan levere strøm, når rumstationen er på dagsiden af den planet, den kredser om.
- et batteri, der kan oplades på dagsiden og levere strøm på natsiden.
Krav til løsningen:
Det skal fremgå, hvordan I vil sikre, at strømforsyningen kan levere den strøm, der er brug for, når der er brug for den. I skal have beregnet, hvor meget strøm jeres rumstation skal bruge og hvornår, og I skal beregne, hvor store solpaneler der er brug for, og hvor stor kapacitet batteriet skal have.
Forløb
I forløbet kommer I igennem følgende engineering-faser:
- Forstå udfordringen: Vi læser artiklen om antallet af planter og iltproduktion og ser videoerne med Andreas Mogensen og Terma Space. Vi brainstormer på, hvilke udfordringer der er ved at producere energi nok til hele rumstationen.
- Få ideer: Vi idegenererer på, hvilke udfordringer/krav der er til energiproduktion på rumstationen.
- Undersøge: Vi arbejder med energi og får en ide om energibehovet på rumstationen.
- Konkretisere: Vi skaber overblik med et powerbudget for rumstationen.
- Forbedre: Vi laver en peer-to-peer-session med vores matrixgruppe, hvor vi får feedback på vores powerbudget.
- Konstruere: Vi beregner og laver en detaljeret skitsetegning af rumstationens solpaneler.
- Præsentere: Vi laver en præsentation af vores projekt og proces, hvor vi dels forklarer vores ide, dels viser vores skitse.
Engineering-modellen
Forløbsintroduktion
Med Andreas Mogensens rumrejse til den Internationale Rumstation i 2023 og NASAs beslutning om at placere en rumstation i kredsløb om Månen kaldet Lunar Gateway, har fremtidens rumstation aldrig været mere aktuel at anvende som rammesætning ind i undervisningen. På den måde kommer eleverne til at arbejde med aktuelle problemstillinger, som ingeniører, forskere og astronauter dagligt undersøger og arbejder med.
Forløbet er tilrettelagt som et elevcentreret engineering-forløb, hvor I sammen arbejder efter engineering-procesmodellen. I engineering-forløbet vil eleverne opleve, at deres egen viden og erfaring er nødvendig for at stille sig nysgerrig på udfordringen, finde på ideer og udvikle løsninger.
Nedenstående lærervejledning indeholder et anbefalet forløb med forslag til aktiviteter, du kan inddrage undervejs. Hvis du ikke kender engineering-metoden, kan du læse om den nederst på siden.
Forberedelse til forløbet
Læs mere og se en kort introduktionsvideo til dig som lærer her.
Der ligger ekstra materiale til inspiration, både til dig og dine elever, under fanen Inspiration.
Samarbejde på tværs
I dette modul er der lavet flere undervisningsforløb til udskoling og gymnasiet. Det er derfor muligt at etablere et samarbejde på tværs af klassetrinnene, fx til fælles temauger og brobygninger.
Dette modul kan også kombineres med andre moduler i Fremtidens Rumstation for at afdække flere perspektiver på, hvordan Fremtidens Rumstation er et lukket og bæredygtigt system, hvor modulerne hænger sammen.
Engineering-metoden
Engineering-didaktikken er et eksempel på at undervise problembaseret i de naturvidenskabelige fag. I engineering-undervisning skal eleverne komme med egne bud på at løse en teknologisk problemstilling. Denne problemstilling er sat ind i en autentisk og aktuel kontekst, hvor eleverne arbejder og anvender naturvidenskabelig viden undervejs i processen.
Tanken med engineering er, at eleverne selv skal fremstille et produkt, formidle deres løsningsforslag, få feedback og derefter forbedre deres produkt. Her er engineering-undervisning anderledes end den mere kendte IBSE (Inquiry Based Science Education) undervisning. Idéen om at følge en kogebogsvejledning til det eksperimentelle arbejde er lagt i skuffen, og eleverne undersøger og udtænker selv deres eksperimentelle arbejde med den rette mængde stilladsering.
I engineering arbejder eleverne meget selvstændigt i små grupper, hvor de sammen forsøger at komme med deres bud på et løsningsforslag. Tanken er, at eleverne skal lære af deres fejl og forbedre dem flere gange undervejs i forløbet. Eleverne tilegner sig ikke kun den faglige viden fra de forskellige fag, som indgår i problemstillingen. De udvikler også flere af de kompetencer, som er brugbare i naturvidenskab. Engineering-undervisning virker også motiverende for eleverne ved at give dem ejerskab over undervisningen gennem deres egen tilegnelse af viden og tilvejebringelse af deres produkt.
Du kan læse mere om engineering i gymasiet her
Engineering-kompetencer
De seks engineering-kompetencer, som er listet i skemaet herunder, viser, hvad du kan observere hos eleverne, når de arbejder engageret med engineering. Kompetencerne ligger tæt op ad kernestof i de naturvidenskabelige fag samt teknologi og innovation og viser de mange tværfaglige sammenhænge, der findes, når man arbejder med engineering.
Beskrivelsen af engineering-kompetencerne er her skrevet i en forsimplet version ud fra de originale i Engineer the Future.
Lærerens faglige rolle i forløbet
I engineering-didaktikken påtager læreren sig en anden rolle end den traditionelle alvidende ekspert. I forløbet er du:
- en facilitator, der sikrer, at eleverne kommer igennem en proces, hvor de får mulighed for at undersøge og iterere på deres idéer,
- en sparringspartner, der stiller nysgerrige spørgsmål til elevernes undersøgelser og opdagelser,
- en guide, der støtter eleverne i både deres gruppedynamik og deres faglige proces.