Om forløbet
Eleverne skal sætte sig ind i Andreas Mogensens situation på Den Internationale Rumstation ved at tage udgangspunkt i en refleksion over deres egne reaktioner på omverdenens påvirkninger. Forløbet begynder med, at eleverne samler viden om, hvordan de selv holder bedst fri ud fra tre scenarier, der bliver mere og mere isolerede fra omverdenen. Dernæst skal eleverne undersøge, hvilke fysiske og mentale vilkår en astronaut på ISS er underlagt, hvad der påvirker dem fysisk og mentalt, og hvad der kan stresse dem. Sidst skal eleverne designe et storyboard til en video, der kan afstresse en astronaut på en rumstation.
Forløbet er det ene ud af fem forskellige undervisningsforløb i projektet Få rumforskning helt ned på jorden, der omhandler livet på rumstationen.
Livet på rumstationen
Den danske ESA-astronaut Andreas Mogensen var i 2015 på sin første ESA-rummission, Iriss. Missionen til Den Internationale Rumstation ISS varede 10 dage. Den 26. august 2023 drog han afsted igen som pilot på det Dragon-rumskib, der fragtede ham selv og hans kollegaer fra NASA de 400 km op til ISS. Denne anden rummission, som hedder Huginn, varer et halvt år, hvor ISS er hans hjem. Ombord på rumstationen skal Andreas Mogensen udføre forskning og teknologiudvikling og demonstrere teknologier i vægtløs tilstand. Han skal udføre 10 forskellige forsøg, hvoraf fem af disse er udvalgt og omsat til undervisningsmateriale for elever i udskolingen.
Et af disse undervisningsmaterialer er Frikvarter i virtual reality