Naturfagligt projektforløb – “Atmosfærens betydning og energistrømme”

Introduktion til aktiviteten

Målet med det naturfaglige projektforløb “Atmosfærens betydning og energistrømme” er, at eleverne gennem samarbejdet mellem fagene opnår en sammenhængende naturfaglig forståelse, og således udvikler deres naturfaglige kompetencer. Der er fokus på evaluering af elevernes naturfaglige læring.

Problemstilling

Projektforløbet har fokus på naturlige og menneskeskabte ændringer i atmosfæren. Det giver anledning til følgende problemstilling: “Hvilken betydning har ændringer af atmosfæren for livet på Jorden?”

Vejledning til aktiviteten

Hent Atmosfærens betydning og energistrømme-arbejdsark her

Arbejdsark til -Atmosfærens betydning og energistrømme

Hent Atmosfærens betydning og energistrømme-måleskemaerne her

Komplet målskema for biologi

Komplet målskema for fysik/kemi

Komplet målskema for geografi

Hent Atmosfærens betydning og energistrømme-lærervejleningen her

Lærervejledning til -Atmosfærens betydning og energistrømme-

Vejledning til introduktionsfasen

I introduktionsfasen skal eleverne introduceres til arbejdet med projektforløbet. Det handler således både om at få introduceret arbejdsformen i forløbet og selve det faglige indholdsområde inden for “Atmosfærens betydning og energistrømme,” som har at gøre med spørgsmålet: Hvordan omsættes den energi, som Jorden modtager fra Solen, i atmosfæren til vind- og havstrømme samt klima- og plantebælter?

Målpar og læringsmål

Kompetenceområder og målpar, som er i spil i forløbet, er vist skematisk under ressourcer.

1. Kan illustrere atmosfærens sammensætning og energistrømme med modeller

Biologi: Modellering – Økosystemer, fase 1 og 3:

• F: Eleven kan med modeller forklare stoffers kredsløb i økosystemer, herunder med digitale databaser
• V: Eleven har viden om stoffer i biologiske kredsløb
• F: Eleven kan med modeller forklare sammenhænge mellem energistrømme og stofkredsløb
• V: Eleven har viden om modeller af stofkredsløb og energistrømme

Fysik/kemi: Modellering – Jorden og universet, fase 2:

• F: Eleven kan visualisere vands kredsløb og Jordens energistrømme
• V: Eleven har viden om Jordens energistrømme

Geografi: Undersøgelse – Jordkloden og dens klima, fase 3:

• F: Eleven kan analysere naturlige globale kredsløbs betydning for erhvervsforhold og levevilkår
• V: Eleven har viden om sammenhænge mellem vejrsystemer, havstrømme og klimainddelinger

2. Kan forklare atmosfærens betydning for livet på Jorden

Biologi: Undersøgelse – Økosystemer, fase 1:

• F: Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser
• V: Eleven har viden om organismers livsfunktioner

Fysik/kemi:

Undersøgelse – Partikler, bølger og stråling, fase 2:

• F: Eleven kan undersøge typer af stråling
• V: Eleven har viden om stråling

Undersøgelse – Energiomsætning, fase 1

• F: Eleven kan undersøge energiomsætning
• V: Eleven har viden om energiformer

Perspektivering – Jorden og universet, fase 1

• F: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem livsbetingelser og Jordens bevægelser, atmosfære og magnetfelt
• V: Eleven har viden om Jordens opbygning og bevægelser

Geografi: Undersøgelse – Jordkloden og dens klima, fase 2 og 3:

• F: Eleven kan undersøge klimaets indflydelse på lokale og globale forhold
• V: Eleven har viden om klimazoner og plantebælte
• F: Eleven kan analysere naturlige globale kredsløbs betydning for erhvervsforhold og levevilkår
• V: Eleven har viden om sammenhænge mellem vejrsystemer, havstrømme og klimainddelinger

3. Kan gøre rede for grundelementerne og processerne i fotosyntese og respiration

Biologi:

Modellering – Økosystemer, fase 2:

• F: Eleven kan med modeller af økosystemer forklare energistrømme, herunder med digitale databaser
• V: Eleven har viden om energikrævende livsprocesser hos organismer i økosystemer

Modellering – Mikrobiologi, fase 1:

• F: Eleven kan med modeller forklare forskellige cellers bygning, funktion og formering, herunder med digitale programmer
• V: Eleven har viden om opbygning af dyre- og planteceller

Fysik/kemi: Perspektivering – Stof og kredsløb, fase 2:

• F: Eleven kan beskrive fotosyntesens og forbrændingsprocessers betydning for atmosfærens sammensætning
• V: Eleven har viden om ændringer i atmosfærens sammensætning

4. Kan forklare hvordan bl.a. menneskelig aktivitet påvirker atmosfæren

Biologi: Perspektivering – Økosystemer, fase 2:

• F: Eleven kan forklare årsager og virkninger af naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer
• V: Eleven har viden om biologiske, geografiske og fysisk-kemiske forholds påvirkning af økosystemer

Fysik/kemi:

Modellering – Energiomsætning, fase 3:

• F: Eleven kan med modeller forklare energiomsætninger
• V: Eleven har viden om naturgivne og menneskeskabte energikæder

Perpektivering – Jorden og Universet, fase 2:

• F: Eleven kan forklare, hvordan Jordens systemer påvirker menneskets levevilkår
• V: Eleven har viden om klimaændringer og vejrfænomener

Geografi: Modellering – Jordkloden og dens klima, fase 2 og 3:

• F: Eleven kan med modeller forklare pladetektonikkens indflydelse på levevilkår
• V: Eleven har viden om naturkatastrofer og påvirkning fra pladetektonisk aktivitet
• F: Eleven kan med simuleringer forklare hovedargumenter for pladetektonikteorien
• V: Eleven har viden om Jordens opbygning og den geologiske udvikling

5. Kan undersøge atmosfæriske sammenhænge gennem praktisk og undersøgende arbejde

Biologi: Undersøgelse – Økosystemer, fase 1:

• F: Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser
• V: Eleven har viden om organismers livsfunktioner

Fysik/kemi:

Undersøgelse – Jorden og Universet, fase 2:

• F: Eleven kan forklare data fra målinger på atmosfæren og vand i kredsløb, herunder med elektronisk dataopsamling
• V: Eleven har viden om havstrømme, vandets kredsløb og atmosfæriske fænomener

Modellering – Energiomsætning, fase 1:

• F: Eleven kan med enkle modeller visualisere energiomsætninger
• V: Eleven har viden om energiomsætninger