Udfordring
Jeres opgave er at designe et træningsrum, hvor man kan træne på nye og sjove måder og finde på nogle vægtløse aktiviteter, der kan bruges til astronauttræningen. Formålet er at gøre det så sjovt og/eller socialt, at astronauterne kommer til at se frem til træningen, i stedet for nu hvor mange astronauter har svært ved at motivere sig.
I skal udtænke en træningsaktivitet i det nye træningsmodul for astronauter i vægtløs tilstand, hvor de får trænet muskler og vedligeholdt knogler, samtidig med at de har det sjovt og er sociale.
Forløb
I forløbet kommer I igennem følgende engineering-faser:
- Forstå udfordringen: Vi ser videoen “Space Station Fitness” samt videoerne med Andreas Mogensen og Danish Aerospace Company.
- Undersøge: Vi arbejder med grundlæggende viden omkring behovet for og udfordringerne ved træning i rummet.
- Få ideer: Vi brainstormer på, hvilke udfordringer der er ved at lave træning i rummet.
- Konkretisere: Vi laver skitsetegninger af vores prototype og tester delelementer.
- Konstruere: Vi konstruerer en prototype af et træningsmodul til rumstationen.
- Forbedre: Vi laver en peer-to-peer-session med vores matrixgruppe, hvor vi får feedback på vores ide, skitsetegning og videopræsentation.
- Præsentere: Vi laver en præsentation af vores projekt, hvor vi dels forklarer vores ide, dels viser vores skitse.
Engineering-modellen
Forløbsintroduktion
Med Andreas Mogensens rumrejse til den Internationale Rumstation i 2023 og NASAs beslutning om at placere en rumstation i kredsløb om Månen kaldet Lunar Gateway, har fremtidens rumstation aldrig været mere aktuel at anvende som rammesætning ind i undervisningen. På den måde kommer eleverne til at arbejde med aktuelle problemstillinger, som ingeniører, forskere og astronauter dagligt undersøger og arbejder med.
Forløbet er tilrettelagt som et elevcentreret engineering-forløb, hvor I sammen arbejder efter engineering-procesmodellen. I engineering-forløbet vil eleverne opleve, at deres egen viden og erfaring er nødvendig for at stille sig nysgerrig på udfordringen, finde på ideer og udvikle løsninger.
Nedenstående lærervejledning indeholder et anbefalet forløb med forslag til aktiviteter, du kan inddrage undervejs. Hvis du ikke kender engineering-metoden, kan du læse om den nederst på siden.
Forberedelse til forløbet
Se en kort introduktionsvideo til dig som lærer her.
Der ligger ekstra materiale til inspiration, både til dig og dine elever, under fanen Inspiration.
Samarbejde på tværs
I dette modul er der lavet undervisningsforløb til indskoling, mellemtrin, udskoling samt gymnasiet. Det er muligt at etablere et samarbejde på tværs af klasser, og det kan bruges til fælles temauger og brobygninger.
Dette modul kan også kombineres med andre moduler i Fremtidens Rumstation for at afdække flere perspektiver på, hvordan Fremtidens Rumstation er et lukket og bæredygtigt system, hvor modulerne hænger sammen.
Engineering-metoden
Engineering er en designproces til systematisk og videnbaseret problemløsning, som tager udgangspunkt i den måde, som ingeniører arbejder på. Engineering-metoden giver mulighed for at skabe et undersøgelsesbaseret læringsmiljø, hvor eleverne inviteres til at deltage aktivt i undersøgelser og konstruktioner med udgangspunkt i aktuelle og komplekse udfordringer med teknologisk og naturfagligt indhold. Et læringsmål er derfor engineering-metoden i sig selv som en grundlæggende videnskabelig tilgang.
Du kan læse mere om engineering-metoden her.
Engineering-kompetencer
De seks engineering-kompetencer viser, hvad du kan observere hos eleverne, når de arbejder engageret med engineering. Kompetencerne ligger tæt op ad kernestof i de naturvidenskabelige fag samt teknologi og innovation og viser de mange tværfaglige sammenhænge, der findes, når man arbejder med engineering.
Beskrivelsen af engineering-kompetencerne er her skrevet i en forsimplet version ud fra de originale i Engineer the Future.
Lærerens faglige rolle i forløbet
I engineering-didaktikken påtager læreren sig en anden rolle end den traditionelle alvidende ekspert. I forløbet er du:
- en facilitator, der sikrer, at eleverne kommer igennem en proces, hvor de får mulighed for at undersøge og iterere på deres idéer,
- en sparringspartner, der stiller nysgerrige spørgsmål til elevernes undersøgelser og opdagelser,
- en guide, der støtter eleverne i både deres gruppedynamik og deres faglige proces.