Gå til hovedindhold

Gratis lærerkursus om Månen

Bruger du astronomi i undervisningen? Science Museerne, Steno Museet afholder den 22. november 2018 fra kl. 9.00 til 15.00 et kursus for lærere, der underviser Natur/teknologi for mellemtrinnet.

På kurset kan man opleve, hvordan de mange dimensioner af faget Natur/teknologi sættes i spil i forbindelse med temaet ”På rejse til Månen”. Man vil få et indblik i, hvordan Månen er dannet, og høre om de forskellige landskaber på Månen. Derudover vil vi inspirere hinanden og arbejde med at få idéer til formidlingen af abstrakte emner, som for eksempel månefaser.

Der vil være faglige oplæg om bl.a. raketteknologi og ”Livet i rummet”, og man vil opleve, hvordan det uformelle læringsmiljø i form af museet, observatoriet og planetariet kan bruges i undervisningen. På kurset vil der desuden også være en workshop, der kan give inspiration til, hvordan man kan arbejde med emnet hjemme på skolen. Man kan blandt andet finde materialer fra ESERO (https://esero.dk/undervisning/materialer) samt tips til, hvordan man laver sit eget kratershow.

Du kan læse mere om kurset og tilmelde dig her.

Program

9.00 til 9.30: Morgenkaffe og velkomst herunder dagsprogram.

9.30 til 10.30:  Geologifagligt oplæg i Planetariet om landskaber på Månen ved geolog og planetarieinspektør Aase Roland Jacobsen og oplev desuden, hvordan planetariet kan bruges i undervisningen.

10.30 til 10.45: Pause.

10.45 til 11.30: Få viden om kratere på Månen, Månens dannelse og prøv at lave dit eget kratershow ved Nikoline Hummelmose, Bachelor i Astronomi fra Aarhus Universitet.

11.30 til 12.15: Frokost med videndeling og inspiration.

12.15 til 12.45: Fysikfagligt oplæg: ”Brug raketteknologi i undervisningen” ved museumsinspektør Hans Buhl.

12.45 til 13.30: Biologifagligt oplæg om liv i rummet ved professor Kai Finster fra Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

13.30 til 13.45: Kaffepause.

13.45 til 14.45: Workshop med inspiration til din undervisning hjemme på skolen. Du får bl.a. mulighed for at arbejde med ”Stop Motion Film på Månen”, Månefaser og andre aktiviteter fra Skoletjenesten.

14.45 til 15.00: Evaluering og tak for i dag. 

 

Praktisk information

Tid: 22. november kl. 9-15

Sted: Steno Museet, C. F. Møllers Allé 2, 8000 Aarhus

Deltagelse er gratis for lærere (inkl. frokost) - der vil dog være et gebyr på 300 kr. ved udeblivelse.