Gå til hovedindhold

Gratis Moon Camp kursus for mellemtrins- og udskolingslærere

ESERO og Naturvidenskabernes Hus er vært for dette gratis kursus for mellemtrins- og udskolingslærere om Moon Camp. Vi er stolte af at have astrofysiker og videnskabsformidler Tina Ibsen som kursusholder.

I denne workshop vil vi arbejde med Moon Camp undervisningsmateriale, der kan bruges i naturfagsundervisningen i grundskolen. Samtidig vil du stifte bekendtskab med 3D designværktøjet TinkerCad som kan bruges i naturfagsundervisningen.

Den europæiske rumorganisation, ESA, har Månen i sigtekornet som næste store rummission. De kommende år øges fokus på Månen, og derfor har ESA Education udviklet en proces for design af en månebase s amt en række forskellige naturfaglige undervisningsmaterialer.

Du kan selv prøve det af på denne workshop, hvor vi vil arbejde med både undervisningsmateriale og 3D-programmet Tinkercad, så du efter workshoppen er klar til at give dig i kast med begge i undervisningen. Samtidig vil der være lidt faglig forkælelse, og vi vil tale om den nyeste forskning og de nyeste rummissioner som arbejder for at sende mennesket tilbage til Månen.

Vi vil meget gerne høre din mening om materialet, og afsætter tid til en kritisk diskussion mellem workshopdeltagerne.

Ved at deltage i denne workshop får du:

  • Viden om Månen og de missioner, der ligger i den nærmeste fremtid.
  • Introduktion og adgang til undervisningsforløb som kan bruges i naturfagsundervisningen.
  • Introduktion til 3D-værktøjet TinkerCad samt et kursus i hvordan man bruger det.
  • Inspiration til at bruge rumfart i naturfagsundervisningen på både mellemtrinnet og udskolingen.

Tid: Fredag den 28. august 2020

Sted: Naturvidenskabernes Hus, P. E. Eriksens Vej 1, 8850 Bjerringbro

Tilmelding

Mail til kontakt@nvhus.dk (skriv: venligst "Moon Camp" i emnefeltet)

Der er fuld forplejning på workshopdagen.

Program

9.00            Kaffe og morgenbrød. Velkommen – lidt om ESERO og Naturvidenskabernes Hus

9.15            Introduktion til Moon Campmaterialet samt videnskabelig talk om Månen og månemissioner. (TI)

10.30          Kaffepause

10.45          Introduktion til TinkerCad + brug af 3D modellering i undervisningen.

11.15          Workshop: arbejde med TinkerCad

12.00          Frokost

12.30          Fortsat arbejde med TinkerCad

14.00          Kaffepause

14.15          Prøve en udvalgt øvelse fra undervisningsmaterialets mange opgaver fra esero.dk.

14.30          Diskussion: Hvordan kan Moon Camp bruges i grundskolen? (Mette)

14.45          Afrunding og opsamling

15.00          Tak for i dag

Program kan printes ud via pdf-link i boksen til højre.