Menu
Menu
Hvor meget vand skal der i en vandraket? Har du fløjet med dem har du helt sikkert stillet dig selv det spørgsmål. Men hvordan måler man det?
Send en booking forespørgsel til ESA om at få Andreas Mogensen med til et arrangement.
Eleverne skal prøve kræfter med at producere og optimere emner, som lige nu befinder sig på Den Internationale Rumstation.
Har du altid drømt om at integrere spændende rumfartsprojekter i din undervisning? Så er dette kursus noget for dig!
Datalogning er en stor del af vores hverdag her på jorden, men også på Den Internationale Rumstation (ISS) er astronauterne meget afhængige af datalogning.
Sjove og spændende fakta om vores nærmeste nabo i solsystemet til førskolebørn
Kom og prøv en vægtløshedsrobot hos SDU med din klasse, og besøg bagefter en vaskeægte rumvirksomhed i Odense.
“Få rummet ind i undervisningen” er en ny guide til dig, der underviser i grundskolen eller på en ungdomsuddannelse. Guiden giver inspiration til uddannelse og job med fokus på rummet.
Book en rumekspert til din klasse, gennem Engineer the future.
Prøv at se om du kan nå op til Den Internationale Rumstation, med din helt egen raket.
I denne aktivitet skal eleverne bygge et selvstændigt træningsmodul på en fremtidig rumstation, hvor man kan dyrke styrkende, sjove og sociale træningsaktiviteter.
Det er vigtigt med ren luft for at kunne overleve i rumstationen. Det handler selvfølgelig om, at der skal være ilt nok, men det handler også om at få renset luften for CO2, CH4, partikler, sved og andre gasser, så luften er ren.
Video af det fælles In-Flight Call for ESERO Danmark, ESERO Finland, ESERO Sverige og ESERO Norge.
Vejledning i, hvordan man bruger Sphero robotter. Robotterne indbyder til leg med kodning og teknologi og er anvendelige i mange af skolens fag.
I dette forløb skal eleverne arbejde med vandets kredsløb og vandrensning. På rumstationen genbruges lige nu 95% af alt det vand, som astronauterne bruger.
I dette forløb konstruerer eleverne et element til et drivhus til fremtidens rumstation – vandingssystemet.
Paxi aktivitetsbogen er en sjov og lærerig mulighed for børn i dagtilbud til at lære mere om månen, planeterne og rummet.
Eleverne skal designe et træningsprogram til en astronaut i vægtløs tilstand. Forløbet er omsat fra et af de forsøg, som astronaut Andreas Mogensen skal udføre på Den Internationale Rumstation ISS.
Eleverne skal designe et storyboard til en video, der kan afstresse astronaut Andreas Mogensen, mens han er på Den Internationale Rumstation ISS.
Eleverne skal designe og 3D-printe et objekt, der kan bruges i et isoleret miljø med begrænsede ressourcer. Forløbet er omsat fra et af de forsøg, som astronaut Andreas Mogensen skal udføre på Den Internationale Rumstation ISS.
Eleverne skal undersøge, hvordan forskellige typer af membraner kan bruges til at rense vand. Forløbet er omsat fra et af de forsøg, som astronaut Andreas Mogensen skal udføre på Den Internationale Rumstation ISS.
Eleverne skal måle på deres kroppe og håndtere etiske dilemmaer om grænser for brug af data om vores kroppe. Forløbet er omsat fra et af de forsøg, som astronaut Andreas Mogensen skal udføre på Den Internationale Rumstation ISS.
I denne aktivitet skal eleverne bygge en robotarm, og de skal undersøge, hvor de kan møde robotter i hverdagen, og hvordan de virker.
Eleverne skal undersøge, hvordan satellitdata kan anvendes i en bred række af fagområder. Forløbet foregår i samarbejde med DHI.
Eleverne skal undersøge, hvordan vi bruger klimadata til at fremtidssikre de danske kyster og vandløb. Forløbet foregår i samarbejde med Klimatorium.
Klimabingo giver dig mulighed for, som pædagog og underviser, at få emnet klima inde som en snak med børnene, når I sammen går på opdagelse i naturen eller på legepladsen.
Tegn Rasmus Klump og få samtidig en snak om rummet med børnene.
Hvilken farve har en stjerne? Hvordan ser en astronaut ud og hvordan kommer man ud i rummet?
Benyt vores tegning af Andreas Mogensen til en god snak om rummet med børnene.
I denne aktivitet skal eleverne bygge et selvstændigt træningsmodul på en fremtidig rumstation, hvor man kan dyrke styrkende, sjove og sociale træningsaktiviteter.
I dette forløb udvikler eleverne samarbejdsaktiviteter til astronauterne på fremtidens rumstation. Astronauter må konstant øve sig i at arbejde sammen på rumstationen og være sociale med hinanden, så de ikke bliver ensomme.
I dette forløb skal eleverne bygge et køkken til fremtidens rumstation, hvor astronauterne kan lave mad sammen. Eleverne undersøger også, hvordan man kan emballere og opbevare mad i rummet.
I dette forløb konstruerer eleverne en prototype af en eller flere energiforsyninger til fremtidens rumstation.
I denne aktivitet skal eleverne undersøge, hvordan man kan dyrke næringsrige grøntsager i rummet på en bæredygtig måde.
I dette forløb skal eleverne arbejde med vandets kredsløb og vandrensning. På rumstationen genbruges lige nu 95% af alt det vand, som astronauterne bruger.
I dette forløb udvikler eleverne en løsning til den forsinkede kommunikation, der er mellem astronauterne på fremtidens rumstation og Mission Control Center (MCC), så kommunikationen stadig både er effektiv og social.
I dette forløb skal eleverne designe et sovemodul til fremtidens rumstation, som skal være med til at sikre, at astronauten får den bedst mulige nattesøvn.
I dette forløb skal eleverne arbejde med at dimensionere solpaneler og beregne størrelsen på de batterier, der skal kobles til rumstationen, for at der er strøm nok til alle aktiviteter – både i sol og i skygge.
På rumstationen, ISS, træner astronauterne 2,5 time om dagen for at holde deres kroppe i gang. Men det er ikke helt nemt, når de er vægtløse.
I dette forløb konstruerer eleverne et drivhus til fremtidens rumstation, hvor astronauterne bl.a. kan dyrke alger. Eleverne undersøger også algers vækstbetingelser.
I dette forløb konstruerer eleverne et drivhus til fremtidens rumstation.
I denne aktivitet skal eleverne undersøge, hvordan man kan dyrke næringsrige grøntsager i rummet på en bæredygtig måde.
I dette forløb konstruerer eleverne et element til et drivhus til fremtidens rumstation – vandingssystemet.
I dette forløb bygger eleverne plantebede til drivhuset på fremtidens rumstation. Undervejs i forløbet undersøger eleverne planters vækstbetingelser og overvejer, hvordan planter kan gro i rummet.
I dette forløb bygger eleverne et plantebed til drivhuset på Fremtidens Rumstation. Eleverne undersøger også planters vækstbetingelser og overvejer, hvordan planter kan gro i rummet.
På rumstationen, ISS, træner astronauterne 2,5 time om dagen for at holde deres kroppe i gang. Men det er ikke helt nemt, når de er vægtløse.
I dette forløb konstruerer eleverne et delelement til drivhusmodulet på fremtidens rumstation – vækstlyset.
Hack an Exoplanet er et forløb rettet mod gymnasiale uddannelser.
Kort vejledning på dansk med fokus på, hvordan du kan bruge Tinkercad til at lave 3D-designs med dine elever
Hæfte med otte kapitler om satellitkommunikation til forløb om DISCO-projektet
Eleverne skal designe et eksperiment i rummet ved at sende programmer til to mikrocomputere på Den Internationale Rumstation, ISS.
Vejledning i brug af EO Browser og masser af øvelser for alle klassetrin.
Forskellige aktiviteter til elever om infrarød stråling.
Hvilke faktorer påvirker planters vækst? Kan viden om de faktorer give idéer til, hvordan der kan dyrkes planter i Rummet i fremtiden?
Med månen som kontekst skal eleverne, ved brug af en lille motor og en solcelle, bygge et månefartøj, som er drevet af solenergi.
Bestem udstødningsfarten for en modelraketmotor ved udmåling af thrustkurve.
Facitliste, supplerende litteratur, øvelsesvejledninger, m.m.
Netop projiceringer af Solen har været brugt til at studere Solen i flere hundrede år, og der findes mange optegnelser af solpletter, som er observeret gennem projiceringer.
I denne øvelse skal eleverne lave en model af Jordens bane omkring Solen samt Månens bane omkring Jorden. Aktiviteten kan bruges som udgangspunkt til at skabe en dialog om Solsystemets dynamik.
Moon Camp er et undervisningsforløb hvor I skal designe jeres egen månebase med boliger, mad, vand og hvad der i øvrigt skal være af faciliteter for at mennesker kan opholde sig i længere tid på månen.
Vand på jorden har dannet forskellige landskabsformer, og disse landskabsformer kan genfindes på andre planeter, hvilket indikerer, at der har været vand.
Hvordan beskytter man sig mod forskellige vejrforhold på Jorden? Hvordan er forholdene på Månen, og kan eleverne designe en månebase til fremtidige ophold for astronauter på Månen?
Har du undret dig over, hvordan en raket virker? Her er nogle forsøg, der kan laves med rulleskøjter, som hjælper til at forstå raketprincippet.
Hvor meget vand bruger du til dagligt? Denne aktivitet lægger op til at diskutere vandforbrug og genanvendelse både på Jorden og i Rummet.
Hvordan kan et fremtidigt samfund på månen fungere?
Diskuter nogle af de organisatoriske og sociale egenskaber af en fremtidig koloni på månen og relatér disse til jeres eget lokalsamfund.
Hvilke materialer vil I bruge til at konstruere en plantekuvøse? I denne øvelse designer eleverne selv deres undersøgelser, og vælger hvilke materialer de vil arbejde med.
Astronauter er vægtløse i rummet, men vidste du også, at du faktisk selv er vægtløs mange gange om dagen? Det kan nemt vises med dette sjove forsøg.
Hvis du nogensinde har set på månen med en kikkert, ved du, at den er fyldt med store kratere. Med dette forsøg kan du vise, hvorfor nedslagskraterne bliver så store, som de gør.
Hvad er drivhuseffekten? Eleverne bygger en model for at forstå, hvad drivhuseffekten er, og diskuterer konsekvenserne af drivhusgasser.
Observation og måling af vejrforhold. Eleverne bygger en lille meteorologistation og foretager målinger af regn, vindhastighed og lufttemperatur.
Forståelse af årstiderne. En praktisk aktivitet, der sigter mod at lade eleverne udforske soljordsystemets indflydelse på årstiderne.
Følg orkanen Matthew og analyser dens følger. Eleverne lærer, hvordan en orkan udvikles, og hvilken indflydelse ekstremt vejr kan have.
Undersøgelser af global opvarmning. Eleverne lærer om nogle af konsekvenserne af en øget drivhuseffekt; smeltning af is på land og til havs samt om ændringer i albedo.
Undersøgelser af den arktiske havis og dens betydning for det globale klima. Eleverne får indblik i, hvordan isudbredelsen kan analyseres ved hjælp af tidsserier af satellitbilleder.
Se på verden på en ny måde ved hjælp af billeder optaget med et infrarødt kamera. Eleverne arbejder med forskellige satellitbilleder, og ser styrken i at bruge infrarødt kamera.
Havstrømme og deres betydning for klimaet. Ved hjælp af multimedier lærer eleverne om havstrømme, og forstår vigtigheden af havstrømmenes monitorering.
I Klimadetektiverne skal eleverne skal undersøge, hvordan klimaændringer påvirker deres hverdag. De ældste elever skal identificere og undersøge et klimaproblem, som de skal finde problemløsninger til.
Her skal dine elever prøve at træne som en astronaut eller udforske rummet og planeterne. Med Mission X bliver fysisk aktivitet og bevægelse en spændende og integreret del af natur- og teknologiundervisningen.
Eleverne skal i CanSat-missionen udvikle løsninger til fremtidens rumfart i form af en satellit. En af udfordringerne ved opgaven er at holde sig inden for begrænsningerne på omkostninger, tidsforbrug, vægt og ikke mindst volumen.
Elever repeterer og lærer verdensdele, lande og hovedstader med denne simple men engagerende leg, hvor eleverne kaster bolden mellem hinanden.
I naturfagene biologi, fysik/kemi og geografi skal eleverne på forskellig vis stifte bekendtskab med atmosfærens sammensætning og betydning.
En aktivitet med bevægelse, hvor eleverne får billeder af stadierne ved livets udvikling, og skal placere billederne i den rigtige rækkefølge.
Kan man virkelig lave mad ved hjælp af solens stråler? Kan man lave røg og varm mad uden ild? Hvordan kan man koncentrere solens energi?
Eleverne præsenterer deres forslag til en plantekuvøse i en video til Elon Musk. De bruger deres undersøgelser som begrundelse for deres valg af materialer og udformning.
Eleverne opsamler deres viden og forbedrer deres konstruktioner. Eleverne oplever, at de kan bruge deres målinger og data til at forbedre deres plantekuvøse.
Byg en lyssensor og mål lysintensiteten i plantekuvøsen. Oplev hvordan man selv kan konstruere måleapparater, der kan anvendes i forsøgsopstillinger.
Eleverne undersøger, hvordan forskellig stråling påvirker plantens fotosyntese. De lærer at undersøge livsbetingelser og får viden om organismernes livsfunktioner.
Lær hvordan ioniserende stråling bremses med vand.
Har du nogensinde undret dig over, hvordan stjerner som vores egen sol er blevet så varme, at de begynder at brænde? Ved hjælp af en simpel cykelpumpe kan du få en lille idé om, hvad det er, der sker.
Man tænker normalt på vægtløshed, som noget man kun kan opleve i rummet, men det er faktisk muligt at simulere vægtløshed her på jorden.
Raketter findes i mange størrelser og afskygninger, lige fra nytårsraketter til store rumraketter, som sendes til månen. I dette forsøg skal du bygge en affyringsrampe og din egen raket.
I dette forsøg skal I undersøge tre overfladeprøver fra en anden planet, og se om I kan afgøre, om der er tegn på liv på planeten.
Er der liv i rummet? Hvad er liv, og hvilke betingelser er der for liv? Det og mange andre spørgsmål – fra spekulationer til det rent faktuelle – kan du læse om i materialet.
Hvorfor mon astronauterne ikke spiser almindelig mad når de er i rummet?
Milliardæren Elon Musk, der udviklede Tesla-bilen, har en vision om, at der bor 1 mio. mennesker på Mars om 50-100 år. En vigtig forudsætning for, at det kan lade sig gøre er, at det bliver muligt at dyrke afgrøder på Mars.
ASIM undersøger lyn og klima fra rummet.
Sæt bevægelse i naturfagene med aktiviteten: Solsystemet og planeternes bevægelse.
En undervisningshjemmeside til 6.-10. klassetrin, der giver en grundlæggende introduktion til is og klimaforandringer.
Dette undervisningsmateriale er hovedsageligt for elever på mellemtrin. Materialet er udviklet af det engelske ESERO England og siden oversat i maj 2018 af ESERO DK.
I denne video gennemgår Science Guides, hvordan man beregner tyngdekraft og tyngdeacceleration med formlen for massetiltrækning. Formålet er at undersøge om, der er tyngdekraft ude i rummet.
Science Guides undersøger hvad vægtløshed er. Hvad et kredsløb om jorden er, og hvordan man beregner hvilken hastighed man skal bevæge sig med, for at holde sig i kredsløbet
Hvordan bliver man vægtløs ombord på et fly?
Denne video er en del af serien ScienceGuides; et gratis initiativ, der skal bringe fysik ind på en anden måde i gymnasierne.
Hvordan kan man skabe vægtløshed på jorden ved hjælp af droptowers, raketter og 0-G fly? I denne video gennemgår ScienceGuides vægtløshed.
astroEDU er en stor engelsksproget materiale-database med undervisningsforløb og aktiviteter til undervisningen i astronomi og rumfart.
Gør elevernes forestillinger og forståelse mere eksplicitte med
grubletegningerne. Væk interesse, skab diskussioner og stimulér eleverne til naturvidenskabeligt ræsonnement.
Gør elevernes forestillinger og forståelse mere eksplicitte med
grubletegningerne. Væk interesse, skab diskussioner og stimulér eleverne til naturvidenskabeligt ræsonnement.
Gør elevernes forestillinger og forståelse mere eksplicitte med
grubletegningerne. Væk interesse, skab diskussioner og stimulér eleverne til naturvidenskabeligt ræsonnement.
Gør elevernes forestillinger og forståelse mere eksplicitte med
grubletegningerne. Væk interesse, skab diskussioner og stimulér eleverne til naturvidenskabeligt ræsonnement.
Gør elevernes forestillinger og forståelse mere eksplicitte med
grubletegningerne. Væk interesse, skab diskussioner og stimulér eleverne til naturvidenskabeligt ræsonnement.
Gør elevernes forestillinger og forståelse mere eksplicitte med
grubletegningerne. Væk interesse, skab diskussioner og stimulér eleverne til naturvidenskabeligt ræsonnement.
Gør elevernes forestillinger og forståelse mere eksplicitte med
grubletegningerne. Væk interesse, skab diskussioner og stimulér eleverne til naturvidenskabeligt ræsonnement.
Gør elevernes forestillinger og forståelse mere eksplicitte med
grubletegningerne. Væk interesse, skab diskussioner og stimulér eleverne til naturvidenskabeligt ræsonnement.
Gør elevernes forestillinger og forståelse mere eksplicitte med
grubletegningerne. Væk interesse, skab diskussioner og stimulér eleverne til naturvidenskabeligt ræsonnement.
Gør elevernes forestillinger og forståelse mere eksplicitte med
grubletegningerne. Væk interesse, skab diskussioner og stimulér eleverne til naturvidenskabeligt ræsonnement.
Gør elevernes forestillinger og forståelse mere eksplicitte med
grubletegningerne. Væk interesse, skab diskussioner og stimulér eleverne til naturvidenskabeligt ræsonnement.
Gør elevernes forestillinger og forståelse mere eksplicitte med
grubletegningerne. Væk interesse, skab diskussioner og stimulér eleverne til naturvidenskabeligt ræsonnement.
Gør elevernes forestillinger og forståelse mere eksplicitte med
grubletegningerne. Væk interesse, skab diskussioner og stimulér eleverne til naturvidenskabeligt ræsonnement.
Eleverne skal designe en fremtidig månebase og arbejde med, hvilke elementer der skal til, hvis astronauter i fremtiden skal kunne opholde sig på Månen i længere tid.
Vand koger ved 100 grader celsius, men er det altid sådan? Opdag hvordan vand kan koge ved 50 grader celsius og lær, hvorfor det så vigtigt at have en rumdragt på.
I denne aktivitet tilegner eleverne sig viden om ioniserende stråling, og hvilke materialer der kan nedbremse den ioniserende stråling.
Alger er fremtidens rummad. I dette forsøg skal I producere alger og undersøge, hvordan man skaber de rigtige vækstbetingelser for dem.
Byg og test en model af en robotarm og forstå, hvorfor en robotarm er et meget vigtigt værktøj, når man er ude i rummet.
Undersøg satellitbilleder af jorden over en periode på 35 år med Google Earth Engines Timelapse
