Gymnasiale uddannelser
Hvad skal der til for at kunne både arbejde og leve i rummet? I forløbene får eleverne mulighed for at komme med deres bud på et svar. I kan arbejde med ét eller flere af modulerne og udvikle kreative og innovative løsninger til Fremtidens Rumstation.
Undervisningsforløb
Til de gymnasiale uddannelser (STX og HHX) er der udviklet undervisningsforløb knyttet til fire moduler i Fremtidens Rumstation:
- Drivhusmodul: Hvordan dyrker vi bedst planter til mad?
- Drivhusmodul: Vækstlys i rumstationens drivhus
- Drivhusmodul: Konstruktion af et drivhusmodul til rumstationen
- Træningsmodul: Træning i vægtløs tilstand
- Teknikmodul: Elforsyning fra solpaneler til rumstationen
- Teknikmodul: Rens og genbrug luften i fremtidens rumstation
- Bad- og toiletmodul: Hvordan genanvender astronauten den kop te, hun drak i går?
Hvis du gerne vil arbejde med et af de andre moduler, kan du lade dig inspirere af materialet til de andre uddannelsesniveauer.
Sådan er forløbene bygget op
Forløbene er bygget op om engineering-metoden, hvor eleverne arbejder med en realistisk problemstilling og kommer med et forslag til en løsning i form af en prototype (fx en fysisk model, en skitse eller en poster).
Alle forløb indeholder:
- En udfordring til eleverne, som tager udgangspunkt i virkelige udfordringer med at bygge en 100% bæredygtig og selvforsynende rumstation.
- Videohilsen fra Andreas Mogensen, som præsenterer udfordringen.
- Videohilsen fra en virksomhed, som fortæller om teknologiske muligheder, der kan bidrage til løsningen.
- Lærervejledning til en engineering-udfordring med tilhørende elevaktiviteter i pdf.
- Samling af undervisningsmateriale, fx websites, artikler eller videoer med viden om emnet eller yderligere aktiviteter til elever.
Se kort introvideo
Bliv klædt på til at komme i gang med undervisningsmaterialet.
Inflight call med Andreas Mogensen
Se eller gense et inflight call-event med Andreas Mogensen og fire danske eksperter, der svarer på spørgsmål om Fremtidens Rumstation. Du kan evt. vise eleverne inflight callet før, under eller efter et forløb.
Aktiviteter
Elforsyning fra solpaneler til rumstationen
I dette forløb skal eleverne arbejde med at dimensionere solpaneler og beregne størrelsen på de batterier, der skal kobles til rumstationen, for at der er strøm nok til alle aktiviteter - både i sol og i skygge.
Hvordan dyrker vi bedst planter til mad i rummet?
I denne aktivitet skal eleverne undersøge, hvordan man kan dyrke næringsrige grøntsager i rummet på en bæredygtig måde.
Konstruktion af et drivhusmodul til rumstationen
I dette forløb konstruerer eleverne et drivhus til fremtidens rumstation.
Træning i vægtløs tilstand
I denne aktivitet skal eleverne bygge et selvstændigt træningsmodul på en fremtidig rumstation, hvor man kan dyrke styrkende, sjove og sociale træningsaktiviteter.