Søg

Konkurrence

Om konkurrencen

Vind Huginn t-shirts, Huginn-klistermærker og -nøgleringe til hele klassen! 

Udviklingen af den nye rumstation, der skal i kredsløb om Månen, er allerede i gang. Vi vil gerne se alle de fantastiske ideer, som I har arbejdet med. Fremtidens Rumstation har derfor lavet en konkurrence, som har fokus på at finde de bedste prototyper til fremtidens rumstationer.

Konkurrencen

Når dine elever har arbejdet med et forløb i undervisningsmaterialet Fremtidens Rumstation, kan I uploade jeres videopræsentationer for at inspirere andre med jeres bud på fremtidens rumstation.

Ved videoupload til Fremtidens Rumstations videobibliotek deltager I i konkurrencen om at vinde ESAs Huginn-merch fra Andreas Mogensens rummission “Huginn” til hele klassen! Konkurrencen inkluderer alle videoer uploadet til videobiblioteket senest d. 15. april 2024.

Bemærk, at eleverne ikke må deltage med ansigt og navn i videoerne grundet GDPR.

Udvælgelseskriterier

Der udvælges 6 vindervideoer fordelt over alle uddannelsestrin. Det vil sige én video fra hhv. indskoling, mellemtrin, udskoling, STX, HTX og erhvervsuddannelser. 

Udvælgelsen baseres på de krav, der er beskrevet i undervisningsmaterialet under videoupload. Udvælgelsen fokuserer på elevernes overvejelser omkring idéens bæredygtighed samt deres præsentation af prototype og engineering-proces. Vinderne udvælges af Rumrejse-ambassadør og astrofysiker Ole Eggers Bjælde og projektleder i Fremtidens Rumstation Maya Høffding Nissen.

Vinderne 

Vinderne får besked i begyndelsen af maj 2024, og præmien bliver overrakt eller sendt i forbindelse med et event. Det er frivilligt, om man har lyst til at deltage i eventet. Der kommer mere information ud i løbet af foråret.

Præmien

Præmien består af ESAs Huginn-merchandise til hele klassen – herunder t-shirts med Huginn-logo, Huginn-klistermærker og Huginn-nøgleringe.

 
 
Fremtiden rumstation logo - Esero

Samarbejdspartnere for Fremtidens Rumstation:

Samarbejdspartnere for fremtidens rumstation - Esero
Skip to content