Gå til hovedindhold

Madpakker i rummet

Foto: Nasa, ISS


Hvorfor mon astronauterne ikke spiser almindelig mad når de er i rummet? Rummad er altid på dåse, tørret, frosset, pakket i mærkelige vakuumposer…. Hvorfor mon det? I dette forsøg skal du opbevare mad på forskellig vis.
 

Teknologi eller teknisk udstyr der bruges i forsøget

En vacuumpakkemaskine er en analog lav-teknologi

Inspiration til variable du kan arbejde med i forsøget

Prøv at opbevare maden ved forskellige temperaturer. Din variabel er temperaturen.

Prøv at pakke maden på forskellige måder før du opbevarer den. Din variabel er indpakningen.


Vejledning til forsøget


VIGTIGT - Læs dette sikkerhedsafsnit før du går i gang med forsøget

Eleverne må ikke prøve at spise de fødevarer der er forsøgt emballeret som en del af forsøget. Konklusioner omkring fødevarens mikrobiologiske tilstand må udelukkende foretages ved visuel og/eller lugt inspektion, enten med det blotte øje eller i mikroskop/stereolup.

Materialer du skal bruge

De forarbejdede fødevarer der benyttes bør være så homogene i strukturen som muligt, eksempelvis industrifremstillede leverpostej, skinke, kødpølse og lign. Det samme gælder for brød og kage.

Forskellige madvarer

  • Frugt (æbler, bananer)
  • Ensartet kødpålæg (leverpostej eller lign.)
  • Brød
  • Købekage (roulade, citron halvmåne eller lign.)

Materialer til emballering

  • Zip-lock plastikposer
  • Madpapir
  • Evt. en vakuumpakkermaskine med poser
  • Aluminiumsfolie

Steder at opbevare fødevarer

  • Køleskab
  • Fryser
  • Varmeskab/dyrkningsskab

Tip

Udgiften til forsøget er ca. 10 kr. pr. gruppe.

Materialer kan købes i dagligvarebutikker og vakuumpakker kan købes i online webhops som fx wupti.com.

Aktivitetsvejledning

  1. Afmål 3·3 ens mængder af hver fødevarer, fx 25 gram
  2. Formuler en begrundet hypotese om hvilken emballeringsmetode og opbevaring, der er den bedste for at holde de forskellige fødevarer friske længst muligt.
  3. Emballér hver fødevare forskelligt
  4. Opbevar de tre fødevarer på 3 forskellige måder (eks. på køl, ved stuetemperatur i mørke, ved stuetemperatur i lys…)
  5. Tilse fødevarerne med faste intervaller (eks. hver dag) og lav et skema, hvor observationerne skrives ind. Fødevarerne skal ikke pakkes ud.
  6. Efter en bestemt periode (eks. 2 uger) pakkes alle fødevarerne ud, og der noteres, hvilken emballage og opbevaringsmetode, der er den bedste.

Dataopsamling

  • Betyder det noget, om der er luft omkring maden?
  • Betyder det noget, om maden er indpakket lufttæt (dvs. at der ikke kan komme ny luft til)?
  • Betyder det noget, om I har rene hænder eller har handsker på, når I pakker maden ind?
  • Hvordan forandrer madens udseende sig fra dag til dag? – Hvorfor?
  • Hvordan er madens lugt ved forsøgets afslutning? – Hvorfor?
  • Er det forskel på de forskellige fødevarer?
  • Overvej fordele og ulæmper ved at anvende plastik emballage.
  • Blev jeres hypotese bekræftet? 

Faglig forklaring

Når fødevarer bliver for gamle, bliver fordærvede eller bare kedelige er det ofte på grund af forkert opbevaring. Der er primært to kilder til at maden Bliver dårlig: forrådnelse og oxidering.

Forrådnelsen sker når mikroorganismerne får gode vækstbetingelser. Og gode vækstbetingelser for mikroorganismer (jordbakterier og den almindelige bakterieflora omkring os) er varme og fugt. Mange bakterier trives fint i et iltfrit miljø, og kan derfor fint leve i en lukket beholder. Bakterierne lever af de næringsstoffer, der er i fødevaren, og vi ser det som fx mug. Konserveringsstoffer i industrielt fremstillede fødevarer hæmmer bakterievæksten og det samme gør nedkøling.

Oxidering oplever man eksempelvis når smør bliver harskt. Fedtstoffet, det flerumættede fedt, reagerer med luftens oxygen og danner det, der hedder frie radikaler. Når et fedtstof bliver harskt får det en meget bitter smag. Denne proces kan også ske hvis fedtstof udsættes for UV-stråling, eksempelvis fra sollys

En udfordring ved rumfart er maden til astronauterne. Da der kan være lang tid mellem, at der kommer friske forsyninger til rumstationen, er det vigtigt, at maden er emballeret, så den kan holde sig længe.

Rummaden må ikke blive fordærvet, da en syg astronaut kan få fatale konsekvenser for en mission, og ikke mindst for den der bliver syg i rummet.

En anden udfordring er madens vægt. Derfor dehydrerer man ofte maden (fx frysetørrer den) inden den sendes op til ISS, hvor astronauterne kan tilsætte vand, når de skal spise den. Vandet på ISS genbruges (også fra toilettet), så det i praksis er det samme vand, de hydrerer maden med flere gange.

Interessante links

Forsøget er udviklet som en del af projektet ”Rumrejsen 2015”, der er et nationalt formidlingsprojekt i anledning af den danske astronaut Andreas Mogensens mission til den Internationale Rumstation i september 2015.



Artikel om rummad hos ESA

ESA astronaut Samantha Cristoforetti viser hvordan man laver et måltid ombord på ISS:
Cooking in space

ESA astronaut Samantha Cristoforetti viser, hvordan et rummåltid er blevet udviklet på jorden, og emballeret til brug i rummet:
Cooking in space

Samling af information om NASA’s mad til astronauterne på ISS, fra STS programmet og i fremtiden:
Space food fact sheets
Food for space flight

Fællesfaglige fokusområder

Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår