Gå til hovedindhold

Få bevægelse ind i undervisningen - Mission X 2018

Børn deltager i ESAs Space-X Challenge 2013

Mission X er et internationalt, gratis, tværfagligt undervisningsforløb til folkeskolens indskoling og mellemtrin, hvor naturvidenskab og idræt kombineres.

Projektet blev startet af NASA og ESA i 2012, og Danmark har været en del af forløbet siden 2013. Det er gratis at deltage for danske klasser.

Tilmeld din klasse Mission X 2018!

Mission X er et forløb for elever i indskolingen og mellemtrin, og det er gratis at deltage. Det blev oprindeligt startet af NASA og ESA, og der er elever fra 38 lande, fra Nepal til Columbia, og Australien til Canada. Forløbet består af en række forskellige øvelser, der kan downloades fra hjemmesiden www.trainlikeanastronaut.org. De fleste øvelser er på dansk, og kan bruges til at få bevægelse ind i naturfagsundervisningen.

Tilmeldingen til Mission X 2018 er nu åben, og man kan tilmelde sig Mission X Danmark via dette link. Tilmeldingen lukker d. 31. december 2017.

Du skal opgive koden PAOLO2018 for at tilmelde dig.

Før I er endeligt tilmeldt skal I godkende jeres tilmelding via en email. Den har det med at lande i spam-folderen, så husk at tjekke den efter tilmelding på hjemmesiden!

Hvornår er Mission X?

I Danmark deltager vi i ”Walk to the Moon challenge” der løber fra d. 15. januar – 26. april 2018.

Det er også i denne periode, at I kan tilgå alle øvelserne på hjemmesiden www.trainlikeanastronaut.org.

Hvordan tilmelder jeg mig Mission X?

Du tilmelder din klasse via den internationale hjemmeside: www.trainlikeanastronaut.org

HUSK AT I SKAL BRUGE KODEN: PAOLO2018 

I forløbet findes masser af inspiration til implementering af 45 minutters daglig bevægelse i undervisningen. Man kan frit bestemme, hvor mange øvelser man vil lave, og hvor meget tid man vil bruge på forløbet.

I perioden 15. januar 2018 – 26. april 2018 er det muligt at tilgå de mange øvelser og aktiviteter og samle point til klassen.

Mission X 2018 koordineres i Danmark af Tycho Brahe Planetarium og Naturvidenskabernes Hus

Mission X 2018 er sponsoreret af: Thomas B. Thriges Fond og Arbejdernes Landsbanks fond.