Introduktion til aktiviteten
Når gas presses sammen, stiger temperaturen. Luften i vores atmosfære består af forskellige gasarter, og cykelpumpen presser luften sammen. Det er derfor ventilen bliver varm. Din finger bliver tilsvarende varm, når man presser luft sammen på den.
Det er det samme, som sker, når en stjerne dannes. Gassen trækkes ind i stjernen og presses sammen. Til sidst er stjernen blevet så varm inde i midten, at der startes fusion af hydrogen – en slags brintbombe. Dette giver stjernen energi til at lyse. Oriontågen er et af de steder, hvor stjerner og planeter fødes.
Vejledning og faglig forklaring
Materialer du skal bruge
Aktivitetsvejledning
- Pump en cykel.
- Hvordan føles ventilen lige efter, at du har pumpet?
- Prøv også at pumpe uden cykel, mens du holder fingeren hårdt foran hullet i pumpen. Det må gerne pifte og hyle, når luften presses forbi din finger.
- Stop, når du brænder fingeren.
Dataopsamling
Prøv at svare på følgende spørgsmål:
- Hvad er det, der får stjerner til at blive så varme, at de lyser op på himlen?
- Hvorfor bliver ventilen varm?
- Hvad har dette med stjernefødsel at gøre?
Teknologi eller teknisk udstyr der bruges i forsøget
En cykelpumpe er en analog lav-teknologi. Et stempel presser luften sammen i et rør, hvor luften løber ud af udløbsventilen. Når der skal luft ind i pumpen kommer den ind via indløbsventilen.
Inspiration til variable du kan arbejde med i forsøget
Prøv at lade luften i slangen slippe ud igen. Hvordan føles ventilen?
Faglig forklaring
Når gas presses sammen, stiger temperaturen. Luften i vores atmosfære består af forskellige gasarter, og cykelpumpen presser luften sammen. Det er derfor ventilen bliver varm. Din finger bliver tilsvarende varm, når man presser luft sammen på den.
Det er det samme, som sker, når en stjerne dannes. Gassen trækkes ind i stjernen og presses sammen. Til sidst er stjernen blevet så varm inde i midten, at der startes fusion af hydrogen – en slags brintbombe. Dette giver stjernen energi til at lyse. Oriontågen er et af de steder, hvor stjerner og planeter fødes.
Mere om stjerners liv
Langt senere er stjernens hydrogen opbrugt. Så synker stjernens indre endnu mere sammen og bliver endnu varmere. Men stjernens ydre lag udvider sig meget, og derfor bliver de øverste lag af stjernen koldere.
Når gas udvider sig, bliver det nemlig koldere. Stjernens farve forandrer sig, så den bliver mere rødlig. Det afslører, at der i de øverste lag ikke er så varmt som ved de unge stjerner.
Den gamle stjerne blæser det meste af sin gas ud i rummet. Senere kan gassen blive samlet til nye stjerner. De største stjerner eksploderer til sidst som en supernova.
Forsøget er udviklet af Carsten Andersen, lærer på Bellahøj Skole i København.
Inspiration og ressourcer
Download planetarieprogrammet Stellarium fra www.stellarium.org. Det er gratis.
Interessante Ressourcer
Åben Google Earth og tryk på himmel.
Søg på ”Krabbetågen”. Her ser du resterne af en supernova.
Søg på ”Oriontågen”. Her ser du en tåge, hvor nye stjerner og planeter dannes.
Find Rumteleskopet Hubbles fotos af Crab Nebula og Orion Nebula her.