Søg
Søg

Forside > aktiviteter > Få vand til at koge ved 50 grader

Få vand til at koge ved 50 grader

Vand koger ved 100 grader celsius, men er det altid sådan? Opdag hvordan vand kan koge ved 50 grader celsius og lær, hvorfor det så vigtigt at have en rumdragt på.

I dette eksperiment skal I forsøge at få vand til at koge ved 50 grader. Normalt oplever vi, at vand koger ved 100 grader celcius. Men jo mindre trykket er, jo lavere temperatur kræver det, for at vandet koger. I vakuum er der slet ingen luft, så her koger selv koldt vand. Over jordens atmosfære og på månen er der vakuum, og derfor er det vigtigt at astronauter har deres rumdragter.

Undervisningsaktivitet

Kategorier

Niveau: Mellemtrin, Udskoling
Fag: Fysik/Kemi, Natur/teknologi
Varighed: Mindre end 1 lektion
Download sidens indhold som PDF

Andre aktiviteter:

The JEM Water Recovery System demonstrates that potable water can be generated from urine.

Hvordan genanvender astronauten den kop te, han drak i går?

astro Pi

Astro Pi: Dit program i rummet

vandraket

Hvor meget vand skal der i en vandraket?

Hvor meget vand skal der i en vandraket? Har du fløjet med dem har du helt sikkert stillet dig selv det spørgsmål. Men hvordan måler man det?
AM_booking

Book ESA-astronaut Andreas Mogensen

Send en booking forespørgsel til ESA om at få Andreas Mogensen med til et arrangement.
fremstilling-af-stjernekamer

Fremstilling af stjernekamera til satellitter

Eleverne skal prøve kræfter med at producere og optimere emner, som lige nu befinder sig på Den Internationale Rumstation.
AndreasAstroBitMateriale

Datalogning med micro:bit på Jorden og i rummet

Datalogning er en stor del af vores hverdag her på jorden, men også på Den Internationale Rumstation (ISS) er astronauterne meget afhængige af datalogning. Nu kan dine elever øve sig på at datalogge ved hjælp en micro:bit.
Screenshot 2024-04-12 120914

Månebogen til førskolebørn

Sjove og spændende fakta om vores nærmeste nabo i solsystemet til førskolebørn
SpaceSDU-058

Besøg vægtløshedsrobotten på SDU

Kom og prøv en vægtløshedsrobot hos SDU med din klasse, og besøg bagefter en vaskeægte rumvirksomhed i Odense.
Guide-Faa-rummet-ind-i-undervisningen-Forside_03

Guide: Få rummet ind i undervisningen

"Få rummet ind i undervisningen" er en ny guide til dig, der underviser i grundskolen eller på en ungdomsuddannelse. Guiden giver inspiration til uddannelse og job med fokus på rummet.
ETF_thumbnail

Få besøg af en rumekspert

Book en rumekspert til din klasse, gennem Engineer the future.
raketSimulator

DR’s Raketsimulator

Prøv at se om du kan nå op til Den Internationale Rumstation, med din helt egen raket.
ESA astronaut Samantha Cristoforetti træner på rumstationen

Træning i vægtløs tilstand

I denne aktivitet skal eleverne bygge et selvstændigt træningsmodul på en fremtidig rumstation, hvor man kan dyrke styrkende, sjove og sociale træningsaktiviteter.
In this image, NASA astronauts Scott Kelly (left) and Terry Virts (right) work on a Carbon Dioxide Removal Assembly (CDRA) inside the station's Japanese Experiment Module. The CDRA system works to remove carbon dioxide from the cabin air, allowing for an environmentally safe crew cabin. Credit: NASA

Rens og genbrug luften i fremtidens rumstation

Det er vigtigt med ren luft for at kunne overleve i rumstationen. Det handler selvfølgelig om, at der skal være ilt nok, men det handler også om at få renset luften for CO2, CH4, partikler, sved og andre gasser, så luften er ren. Hvordan gør man det?
AndreasAstroBit

ESERO In-Flight Call 2023

Video af det fælles In-Flight Call for ESERO Danmark, ESERO Finland, ESERO Sverige og ESERO Norge.
Sphero robot i månelandskab

Sphero robotter

Vejledning i, hvordan man bruger Sphero robotter. Robotterne indbyder til leg med kodning og teknologi og er anvendelige i mange af skolens fag.
ESA astronaut Samantha Cristoforetti drikker en kop espresso

Hvordan genanvender astronauten den kop te, hun drak i går?

I dette forløb skal eleverne arbejde med vandets kredsløb og vandrensning. På rumstationen genbruges lige nu 95% af alt det vand, som astronauterne bruger.
vandingssystem

Vandingssystem til plantebede i rummet

I dette forløb konstruerer eleverne et element til et drivhus til fremtidens rumstation - vandingssystemet.
Paxi aktivitetsbog

Paxi aktivitetsbog

Paxi aktivitetsbogen er en sjov og lærerig mulighed for børn i dagtilbud til at lære mere om månen, planeterne og rummet.
Vægtløs fitness

Vægtløs fitness

Eleverne skal designe et træningsprogram til en astronaut i vægtløs tilstand. Forløbet er omsat fra et af de forsøg, som astronaut Andreas Mogensen skal udføre på Den Internationale Rumstation ISS.
Frikvarter i virtual reality

Frikvarter i virtual reality

Eleverne skal designe et storyboard til en video, der kan afstresse astronaut Andreas Mogensen, mens han er på Den Internationale Rumstation ISS. Forløbet er omsat fra et af de forsøg, som Andreas Mogensen skal udføre, mens han er i rummet.
3D-print i vægtløs tilstand

3D-print i et isoleret miljø

Eleverne skal designe og 3D-printe et objekt, der kan bruges i et isoleret miljø med begrænsede ressourcer. Forløbet er omsat fra et af de forsøg, som astronaut Andreas Mogensen skal udføre på Den Internationale Rumstation ISS.
Det rene vand

Det rene vand

Eleverne skal undersøge, hvordan forskellige typer af membraner kan bruges til at rense vand. Forløbet er omsat fra et af de forsøg, som astronaut Andreas Mogensen skal udføre på Den Internationale Rumstation ISS.
Astronautteam

Det ideelle astronautteam

Eleverne skal måle på deres kroppe og håndtere etiske dilemmaer om grænser for brug af data om vores kroppe. Forløbet er omsat fra et af de forsøg, som astronaut Andreas Mogensen skal udføre på Den Internationale Rumstation ISS.
Rum-Robotter

Rum-Robotter

I denne aktivitet skal eleverne bygge en robotarm, og de skal undersøge, hvor de kan møde robotter i hverdagen, og hvordan de virker. Ligeledes robotters funktion i rummet.
MTG weather satellite (36 kb)

Satellitdata – et vigtigt værktøj

Eleverne skal undersøge, hvordan satellitdata kan anvendes i en bred række af fagområder.  Forløbet foregår i samarbejde med DHI.
Satellitfoto Danmark (49 kb)

Klimasikring af kyst og vandløb

Eleverne skal undersøge, hvordan vi bruger klimadata til at fremtidssikre de danske kyster og vandløb. Forløbet foregår i samarbejde med Klimatorium.
Klimabingo

Klimabingo

Klimabingo giver dig mulighed for, som pædagog og underviser, at få emnet klima inde som en snak med børnene, når I sammen går på opdagelse i naturen eller på legepladsen.
Pige tegner

Rasmus Klump på vej i rummet

Tegn Rasmus Klump og få samtidig en snak om rummet med børnene.
Andreas Mogensen

Tegn din vej til stjernerne

Hvilken farve har en stjerne? Hvordan ser en astronaut ud og hvordan kommer man ud i rummet? Benyt vores tegning af Andreas Mogensen til en god snak om rummet med børnene.
ESA astronaut Samantha Cristoforetti træner på rumstationen

Træning i vægtløs tilstand

I denne aktivitet skal eleverne bygge et selvstændigt træningsmodul på en fremtidig rumstation, hvor man kan dyrke styrkende, sjove og sociale træningsaktiviteter.
samarbejde

Hvordan øver vi os i at samarbejde i rummet?

I dette forløb udvikler eleverne samarbejdsaktiviteter til astronauterne på fremtidens rumstation. Astronauter må konstant øve sig i at arbejde sammen på rumstationen og være sociale med hinanden, så de ikke bliver ensomme.
mad-i-rummet

Hvordan laver vi mad sammen i rummet?

I dette forløb skal eleverne bygge et køkken til fremtidens rumstation, hvor astronauterne kan lave mad sammen. Eleverne undersøger også, hvordan man kan emballere og opbevare mad i rummet.
iss-energiforsyning

Hvordan sikrer vi energiforsyningen på fremtidens rumstation?

I dette forløb konstruerer eleverne en prototype af en eller flere energiforsyninger til fremtidens rumstation.
NASA Testing Method to Grow Bigger Plants in Space

Hvordan dyrker vi bedst planter til mad i rummet?

I denne aktivitet skal eleverne undersøge, hvordan man kan dyrke næringsrige grøntsager i rummet på en bæredygtig måde.
ESA astronaut Samantha Cristoforetti drikker en kop espresso

Hvordan genanvender astronauten den kop te, han drak i går?

I dette forløb skal eleverne arbejde med vandets kredsløb og vandrensning. På rumstationen genbruges lige nu 95% af alt det vand, som astronauterne bruger.
vinkende-astronaut

Hvordan kommunikerer vi med Jorden?

I dette forløb udvikler eleverne en løsning til den forsinkede kommunikation, der er mellem astronauterne på fremtidens rumstation og Mission Control Center (MCC), så kommunikationen stadig både er effektiv og social.
sovende-astronaut

Hvordan skal astronauten sove i nat?

I dette forløb skal eleverne designe et sovemodul til fremtidens rumstation, som skal være med til at sikre, at astronauten får den bedst mulige nattesøvn.
Rumstationens solpaneler

Elforsyning fra solpaneler til rumstationen

I dette forløb skal eleverne arbejde med at dimensionere solpaneler og beregne størrelsen på de batterier, der skal kobles til rumstationen, for at der er strøm nok til alle aktiviteter - både i sol og i skygge.
traener-i-rummet

Hvordan træner vi i rummet?

På rumstationen, ISS, træner astronauterne 2,5 time om dagen for at holde deres kroppe i gang. Men det er ikke helt nemt, når de er vægtløse. Så træningen foregår anderledes end på Jorden.
alger

Hvordan dyrker vi alger i rummet?

I dette forløb konstruerer eleverne et drivhus til fremtidens rumstation, hvor astronauterne bl.a. kan dyrke alger. Eleverne undersøger også algers vækstbetingelser.
Lunar, Martian Greenhouses Designed to Mimic Those on Earth

Konstruktion af et drivhusmodul til rumstationen

I dette forløb konstruerer eleverne et drivhus til fremtidens rumstation.
drivhus

Konstruér et bæredygtigt drivhus til fremtidens rumstation

I denne aktivitet skal eleverne undersøge, hvordan man kan dyrke næringsrige grøntsager i rummet på en bæredygtig måde.
vandingssystem

Vandingssystem til plantebede i rummet

I dette forløb konstruerer eleverne et element til et drivhus til fremtidens rumstation - vandingssystemet.
Dyrk planter i rummet

Hvordan bygger vi plantebede til fremtidens rumstation?

I dette forløb bygger eleverne plantebede til drivhuset på fremtidens rumstation. Undervejs i forløbet undersøger eleverne planters vækstbetingelser og overvejer, hvordan planter kan gro i rummet.
chiliplanter

Hvordan bygger vi et plantebed i rummet?

I dette forløb bygger eleverne et plantebed til drivhuset på Fremtidens Rumstation. Eleverne undersøger også planters vækstbetingelser og overvejer, hvordan planter kan gro i rummet.
Japansk astronaut Koichi Wakata træner på rumstationen

Hvordan træner vi i rummet?

På rumstationen, ISS, træner astronauterne 2,5 time om dagen for at holde deres kroppe i gang. Men det er ikke helt nemt, når de er vægtløse. Så træningen foregår anderledes end på Jorden.
vaekstlys

Vækstlys i rumstationens drivhus

I dette forløb konstruerer eleverne et delelement til drivhusmodulet på fremtidens rumstation - vækstlyset.
Artist_s_impression_of_Cheops_pillars

Hack an exoplanet

Hack an Exoplanet er et forløb rettet mod gymnasiale uddannelser.
Tinkercad - Logo

Guide til Tinkercad

Kort vejledning på dansk med fokus på, hvordan du kan bruge Tinkercad til at lave 3D-designs med dine elever
Forside - Introduktion til satellitkommunikation

Introduktion til satellitkommunikation

Hæfte med otte kapitler om satellitkommunikation til forløb om DISCO-projektet
Skærmbillede fra 2021-11-25 23-13-10

Vejledning til undersøgelser med geodata

Vejledning i brug af EO Browser og masser af øvelser for alle klassetrin.
Skærmbillede fra 2021-11-25 23-03-59

Elevundersøgelser med infrarød stråling

Forskellige aktiviteter til elever om infrarød stråling.
Landbrug i rummet (Moon Camp) Undervisningsmateriale Esero

Landbrug i Rummet

Hvilke faktorer påvirker planters vækst? Kan viden om de faktorer give idéer til, hvordan der kan dyrkes planter i Rummet i fremtiden?
Månefartøj (Moon Camp) Undervisningsmateriale Esero

Månefartøj

Med månen som kontekst skal eleverne, ved brug af en lille motor og en solcelle, bygge et månefartøj, som er drevet af solenergi.
Modelraketmotor

Bestemmelse af en raketmotors udstødningsfart

Bestem udstødningsfarten for en modelraketmotor ved udmåling af thrustkurve.
1389

Bogen “Fysik i rummet”

Facitliste, supplerende litteratur, øvelsesvejledninger, m.m.
Skærmbillede 2021-06-01 kl. 10.28.16

Lav din egen solformørkelses-kikkert

Netop projiceringer af Solen har været brugt til at studere Solen i flere hundrede år, og der findes mange optegnelser af solpletter, som er observeret gennem projiceringer. Solpletter er mørke områder på Solen, som skyldes en stor magnetisk aktivitet. Hvis du selv vil prøve kræfter med at lave en projektion af Solen, kan du lave en solformørkelses-kikkert, som er sikker at bruge.
Skærmbillede 2021-06-01 kl. 10.15.28

Solen, jorden og månens baner

I denne øvelse skal eleverne lave en model af Jordens bane omkring Solen samt Månens bane omkring Jorden. Aktiviteten kan bruges som udgangspunkt til at skabe en dialog om Solsystemets dynamik.
Hvor er det vand på Mars?

Hvor er der vand på Mars?

Vand på jorden har dannet forskellige landskabsformer, og disse landskabsformer kan genfindes på andre planeter, hvilket indikerer, at der har været vand.
maanebase

Månebase

Hvordan beskytter man sig mod forskellige vejrforhold på Jorden? Hvordan er forholdene på Månen, og kan eleverne designe en månebase til fremtidige ophold for astronauter på Månen?
Hvordan virker en raket?

Hvordan virker en raket?

Har du undret dig over, hvordan en raket virker? Her er nogle forsøg, der kan laves med rulleskøjter, som hjælper til at forstå raketprincippet.
Vand på Månen (Moon Camp) Undervisningsmateriale Esero

Vand på Månen

Hvor meget vand bruger du til dagligt? Denne aktivitet lægger op til at diskutere vandforbrug og genanvendelse både på Jorden og i Rummet.
Love og regler på Månen (Moon Camp) Undervisningsmateriale Esero

Love og regler på Månen

Hvordan kan et fremtidigt samfund på månen fungere? Diskuter nogle af de organisatoriske og sociale egenskaber af en fremtidig koloni på månen og relatér disse til jeres eget lokalsamfund.
Hvilke materialer kan være gode til plantekuvøsen?

Hvilke materialer kan være gode til plantekuvøsen?

Hvilke materialer vil I bruge til at konstruere en plantekuvøse? I denne øvelse designer eleverne selv deres undersøgelser, og vælger hvilke materialer de vil arbejde med.
Hvordan bliver man vægtløs?

Hvordan bliver man vægtløs?

Astronauter er vægtløse i rummet, men vidste du også, at du faktisk selv er vægtløs mange gange om dagen? Det kan nemt vises med dette sjove forsøg.
Hvordan er månens kratere blevet så store?

Hvordan er månens kratere blevet så store?

Hvis du nogensinde har set på månen med en kikkert, ved du, at den er fyldt med store kratere. Med dette forsøg kan du vise, hvorfor nedslagskraterne bliver så store, som de gør.
sentinel-1._foto_fra_esa_1170x658_0 (1)

Infrarød webcam hack

Se på verden på en ny måde ved hjælp af billeder optaget med et infrarødt kamera. Eleverne arbejder med forskellige satellitbilleder, og ser styrken i at bruge infrarødt kamera.
©ESA https://www.esa.int/ESA_Multimedia/Search/(offset)/200/(sortBy)/published?result_type=images&SearchText=ocean+ice

Havis set fra rummet

Undersøgelser af den arktiske havis og dens betydning for det globale klima. Eleverne får indblik i, hvordan isudbredelsen kan analyseres ved hjælp af tidsserier af satellitbilleder.
©ESA https://www.esa.int/ESA_Multimedia/Search?SearchText=greenhouse+gases&result_type=images

Drivhuseffekten og dens betydning

Undersøgelser af global opvarmning. Eleverne lærer om nogle af konsekvenserne af en øget drivhuseffekt; smeltning af is på land og til havs samt om ændringer i albedo.
©ESA https://www.esa.int/ESA_Multimedia/Search?SearchText=hurricane&result_type=images

Efter stormen

Følg orkanen Matthew og analyser dens følger. Eleverne lærer, hvordan en orkan udvikles, og hvilken indflydelse ekstremt vejr kan have.
©ESA https://www.esa.int/ESA_Multimedia/Search/(offset)/50/(sortBy)/published?result_type=images&SearchText=earth+seasons

Et år på jorden

Forståelse af årstiderne. En praktisk aktivitet, der sigter mod at lade eleverne udforske soljordsystemets indflydelse på årstiderne.
Er der liv på planeten?

Næsen højt oppe i himlen

Observation og måling af vejrforhold. Eleverne bygger en lille meteorologistation og foretager målinger af regn, vindhastighed og lufttemperatur.
Rumafgrøder (Moon Camp) Undervisningsmateriale Esero

Jorden under låget

Hvad er drivhuseffekten? Eleverne bygger en model for at forstå, hvad drivhuseffekten er, og diskuterer konsekvenserne af drivhusgasser.
©ESA https://www.esa.int/ESA_Multimedia/Search/(sortBy)/published?result_type=images&SearchText=ocean+currents

Havets motorveje

Havstrømme og deres betydning for klimaet. Ved hjælp af multimedier lærer eleverne om havstrømme, og forstår vigtigheden af havstrømmenes monitorering.
Byg din egen solovn

Byg din egen solovn

Kan man virkelig lave mad ved hjælp af solens stråler? Kan man lave røg og varm mad uden ild? Hvordan kan man koncentrere solens energi? Forsøget “Byg din egen solovn” kan bruges som en del af en projektuge.
Fra Big Bang til mennesket

Fra Big Bang til mennesket

En aktivitet med bevægelse, hvor eleverne får billeder af stadierne ved livets udvikling, og skal placere billederne i den rigtige rækkefølge.
Naturfagligt forløb - "Atmosfærens betydning og energistrømme"

Naturfagligt projektforløb – “Atmosfærens betydning og energistrømme”

I naturfagene biologi, fysik/kemi og geografi skal eleverne på forskellig vis stifte bekendtskab med atmosfærens sammensætning og betydning. Fokus i dette projektforløb er en naturfaglig undersøgelse, der gør det muligt gennem en praktisk undersøgelse at belyse nogle af de spørgsmål, der rejser sig i arbejdet med “Atmosfærens betydning og energistrømme” og de læringsmål, som eleverne sammen med lærerne sætter.
Lær verdensdele og lande med bold

Lær verdensdele og lande med bold

Elever repeterer og lærer verdensdele, lande og hovedstader med denne simple men engagerende leg, hvor eleverne kaster bolden mellem hinanden.
Isskolen - om is og klimaforandringer for 6-10 klassetrin

Isskolen – om is og klimaforandringer

En undervisningshjemmeside til 6.-10. klassetrin, der giver en grundlæggende introduktion til is og klimaforandringer.
Sæt bevægelse i naturfagene: Solsystemet og planeternes bevægelse

Solsystemet og planeternes bevægelse

Sæt bevægelse i naturfagene med aktiviteten: Solsystemet og planeternes bevægelse.
Jagten på de magiske lyn

Jagten på de magiske lyn

ASIM undersøger lyn og klima fra rummet.
Plantedyrkning i SpaceX-rumkolonien

Plantedyrkning i SpaceX-rumkolonien

Milliardæren Elon Musk, der udviklede Tesla-bilen, har en vision om, at der bor 1 mio. mennesker på Mars om 50-100 år. En vigtig forudsætning for, at det kan lade sig gøre er, at det bliver muligt at dyrke afgrøder på Mars.
Foto: Nasa, ISS

Madpakker i rummet

Hvorfor mon astronauterne ikke spiser almindelig mad når de er i rummet?
Rummet Kalder: Liv i Rummet

Rummet Kalder: Liv i Rummet

Er der liv i rummet? Hvad er liv, og hvilke betingelser er der for liv? Det og mange andre spørgsmål – fra spekulationer til det rent faktuelle – kan du læse om i materialet.
Er der liv på planeten?

Er der liv på planeten?

I dette forsøg skal I undersøge tre overfladeprøver fra en anden planet, og se om I kan afgøre, om der er tegn på liv på planeten.
Soyus rumraket - esero

Luftraket

Raketter findes i mange størrelser og afskygninger, lige fra nytårsraketter til store rumraketter, som sendes til månen. I dette forsøg skal du bygge en affyringsrampe og din egen raket.
Leg med vægtløshed

Leg med vægtløshed

Man tænker normalt på vægtløshed, som noget man kun kan opleve i rummet, men det er faktisk muligt at simulere vægtløshed her på jorden. I dette forsøg kun du på en meget simpel måde vise vægtløshed i en sodavandsflaske.
Hvorfor tændes en nyfødt stjerne?

Hvorfor tændes en nyfødt stjerne?

Har du nogensinde undret dig over, hvordan stjerner som vores egen sol er blevet så varme, at de begynder at brænde? Ved hjælp af en simpel cykelpumpe kan du få en lille idé om, hvad det er, der sker.
Livet er opstået i vand - videnskaben på besøg 2016

Hvordan bremses ioniserende stråling med vand?

Lær hvordan ioniserende stråling bremses med vand.
hvilken-straaling-paavirker-fotosyntesen

Hvilken stråling påvirker fotosyntesen

Eleverne undersøger, hvordan forskellig stråling påvirker plantens fotosyntese. De lærer at undersøge livsbetingelser og får viden om organismernes livsfunktioner.
Kan du programmere en lyssensor til en plantekuvøse?

Kan du programmere en lyssensor til en plantekuvøse?

Byg en lyssensor og mål lysintensiteten i plantekuvøsen. Oplev hvordan man selv kan konstruere måleapparater, der kan anvendes i forsøgsopstillinger.
Opsamling og måling af data for at kunne forbedre plantekuvøsen

Opsamling og måling af data for at kunne forbedre plantekuvøsen

Eleverne opsamler deres viden og forbedrer deres konstruktioner. Eleverne oplever, at de kan bruge deres målinger og data til at forbedre deres plantekuvøse.
Viby_Gymnasium_Naturvidenskabsfestival_ ©Astra_foto_JakobDue.jpg

Præsenter ‘Planter på Mars’

Eleverne præsenterer deres forslag til en plantekuvøse i en video til Elon Musk. De bruger deres undersøgelser som begrundelse for deres valg af materialer og udformning.
grubletegning-vintersol

Vintersol

Gør elevernes forestillinger og forståelse mere eksplicitte med grubletegningerne. Væk interesse, skab diskussioner og stimulér eleverne til naturvidenskabeligt ræsonnement.
grubletegning-maanen-om-dagen

Månen om dagen

Gør elevernes forestillinger og forståelse mere eksplicitte med grubletegningerne. Væk interesse, skab diskussioner og stimulér eleverne til naturvidenskabeligt ræsonnement.
grubletegning-maanefaser

Månefaser

Gør elevernes forestillinger og forståelse mere eksplicitte med grubletegningerne. Væk interesse, skab diskussioner og stimulér eleverne til naturvidenskabeligt ræsonnement.
grubletegning-sommersolen

Sommersolen

Gør elevernes forestillinger og forståelse mere eksplicitte med grubletegningerne. Væk interesse, skab diskussioner og stimulér eleverne til naturvidenskabeligt ræsonnement.
grubletegning-varm-sol

Varm sol

Gør elevernes forestillinger og forståelse mere eksplicitte med grubletegningerne. Væk interesse, skab diskussioner og stimulér eleverne til naturvidenskabeligt ræsonnement.
grubletegning-solformoerkelse

Solformørkelse

Gør elevernes forestillinger og forståelse mere eksplicitte med grubletegningerne. Væk interesse, skab diskussioner og stimulér eleverne til naturvidenskabeligt ræsonnement.
Grubletegning-jordens-rotation

Jordens rotation

Gør elevernes forestillinger og forståelse mere eksplicitte med grubletegningerne. Væk interesse, skab diskussioner og stimulér eleverne til naturvidenskabeligt ræsonnement.
Grubletegning-maanens-moerke-side

Månens mørke side

Gør elevernes forestillinger og forståelse mere eksplicitte med grubletegningerne. Væk interesse, skab diskussioner og stimulér eleverne til naturvidenskabeligt ræsonnement.
grubletegning-det-ydre-rum

Det ydre rum

Gør elevernes forestillinger og forståelse mere eksplicitte med grubletegningerne. Væk interesse, skab diskussioner og stimulér eleverne til naturvidenskabeligt ræsonnement.
grubletegning-maanestoevler

Månestøvler

Gør elevernes forestillinger og forståelse mere eksplicitte med grubletegningerne. Væk interesse, skab diskussioner og stimulér eleverne til naturvidenskabeligt ræsonnement.
grubletegning-rumvandring

Rumvandring

Gør elevernes forestillinger og forståelse mere eksplicitte med grubletegningerne. Væk interesse, skab diskussioner og stimulér eleverne til naturvidenskabeligt ræsonnement.
grubletegning-maaneskin

Måneskin

Gør elevernes forestillinger og forståelse mere eksplicitte med grubletegningerne. Væk interesse, skab diskussioner og stimulér eleverne til naturvidenskabeligt ræsonnement.
grubletegning-solens-bevaegelser

Solens bevægelse

Gør elevernes forestillinger og forståelse mere eksplicitte med grubletegningerne. Væk interesse, skab diskussioner og stimulér eleverne til naturvidenskabeligt ræsonnement.
Er der liv på planeten?

astroEDU

astroEDU er en stor engelsksproget materiale-database med undervisningsforløb og aktiviteter til undervisningen i astronomi og rumfart.
vægtløs

Vægtløs på 3 måder

Hvordan kan man skabe vægtløshed på jorden ved hjælp af droptowers, raketter og 0-G fly? I denne video gennemgår ScienceGuides vægtløshed.
Zero G fly

Vægtløs på et zero-G fly

Hvordan bliver man vægtløs ombord på et fly? Denne video er en del af serien ScienceGuides; et gratis initiativ, der skal bringe fysik ind på en anden måde i gymnasierne.
vægtløs2

Hvad er vægtløshed?

Science Guides undersøger hvad vægtløshed er. Hvad et kredsløb om jorden er, og hvordan man beregner hvilken hastighed man skal bevæge sig med, for at holde sig i kredsløbet
Er der liv på planeten?

Er der tyngdekraft i rummet?

I denne video gennemgår Science Guides, hvordan man beregner tyngdekraft og tyngdeacceleration med formlen for massetiltrækning. Formålet er at undersøge om, der er tyngdekraft ude i rummet.
Er vi alene? Jagten på exoplaneter

Er vi alene? Jagten på planeter uden for vores solsystem

Dette undervisningsmateriale er hovedsageligt for elever på mellemtrin. Materialet er udviklet af det engelske ESERO England og siden oversat i maj 2018 af ESERO DK.
Ingeni¯rforeningen, IDA Engineer the future Book en ekspert bes¯g torsdag d. 15.6 p Vinderslev Skole i Kjellerup. Finn Jensen bes¯ger skolen kl. 10.30. KontaktlÊrer er Torben Nygaard

Hvad er ioniserende stråling, og hvilke materialer kan være gode til plantekuvøsen?

I denne aktivitet tilegner eleverne sig viden om ioniserende stråling, og hvilke materialer der kan nedbremse den ioniserende stråling.
Alger i rummet

Alger i rummet

Alger er fremtidens rummad. I dette forsøg skal I producere alger og undersøge, hvordan man skaber de rigtige vækstbetingelser for dem.
Robotic arm pillars

Byg og test en robotarm

Byg og test en model af en robotarm og forstå, hvorfor en robotarm er et meget vigtigt værktøj, når man er ude i rummet.
fb-landsat-sofala

Undersøg udviklingen på jorden med Google Earth Timelapse

Undersøg satellitbilleder af jorden over en periode på 35 år med Google Earth Engines Timelapse
Cookies og privatlivspolitik
Tilgængelighedserklæring

Kontakt

ESERO DK er støttet af

ESA Logo
UFM Logo
NVH Logo
Astra logo
Planetarium Logo
Skip to content