Forside > aktiviteter > Hvilke materialer kan være gode til plantekuvøsen?
Aktiviteten er en del af undervisningsforløbet ‘Dyrk planter på Mars’, hvor eleverne med udgangspunkt i en udfordring konstruerer en plantekuvøse til plantedyrkning på Mars. Du kan finde undervisningsforløbet på astra.dk med alle de tilhørende aktiviteter.
Med undersøgelsen bliver eleverne bevidste om, at der er forskel på materialer, og at stråling bliver bremset og ikke nødvendigvis stoppet.
Eleverne forklarer i klassen, hvorfor de har valgt de materialer, de har ud fra deres undersøgelser og beregninger. Således bidrager de enkelte elevers/gruppers arbejde til den samlede forståelse i klassen.
Denne aktivitet hører til engineering delprocessen: Konkretisere
Det kan være en fordel, at eleverne har adgang til Geigertælleren under faserne ”Konkretisere”, ”Konstruere” og ”Forbedre”, da de hele tiden kan optimere og måle på deres produkter.
Opsæt en til tre stationer, alt efter hvor meget udstyr, der er tilgængeligt. Hver station skal have en geigertæller og en kilde. Der skal være samme afstand mellem kilde og geigertæller på alle stationer.
Eleverne vælger selv, hvad de vil undersøge med materialet, og i hvilken kombination. Det er vigtigt, at de får skrevet ned, hvad de undersøger, og at de laver tre på hinanden følgende målinger.
Det er vigtigt, at eleverne bliver bevidste om, at der er forskel på materialerne, og at strålingen bliver bremset og ikke nødvendigvis stoppet.
Lad eleverne forklare i klassen, hvorfor de har valgt de materialer, de har ud fra deres undersøgelser og beregninger. På den måde bidrager de enkelte elevers/gruppers arbejde til den samlede forståelse i klassen, hvilket giver mulighed for at lære af hinanden undervejs og bidrage til hinandens løsninger.
Lave beregninger på materialeforbruget, i forhold til hvor effektiv det er. Eleverne skal i deres præsentation gøre sig tanker om materialevalg og begrunde dette, så det kan med fordel allerede italesættes her.
Undervejs vil eleverne kunne kvalificere deres ideer fra tidligere, og derfor kan eleverne med fordel revidere deres ideer efter denne øvelse.
Undersøgelses- og perspektiveringskompetencen.
Undersøgelse i naturfag
At hvis man kombinerer to gode materialer, behøver det ikke blive dobbelt så godt.
Læs mere om Engineering i skolen på https://engineerthefuture.dk/engineering-i-skolen
Denne aktivitet hører til engineering delprocessen: Konkretisere. Bliv klogere på delprocessen:
Delprocessen ‘Konkretiser’ – video
Her får du en engineering-model, som du kan bruge til at gøre din naturfagsundervisning virkelighedsnær og anvendelsesorienteret. Designprocessen ‘Konkretisere’ skal eleverne skitserer og formgiver deres valgte løsningsmulighed.