Forside > aktiviteter > Hvilken stråling påvirker fotosyntesen
Aktiviteten er en del af undervisningsforløbet ‘Dyrk planter på Mars’, hvor eleverne med udgangspunkt i en udfordring konstruerer en plantekuvøse til plantedyrkning på Mars. Du kan finde undervisningsforløbet på astra.dk med alle de tilhørende aktiviteter.
Formålet med aktiviteten er, at eleven undersøger, hvordan forskellig stråling påvirker plantens fotosyntese.
Forsøget kræver 1-1,5 time, før et resultat bliver synligt.
Aktiviteten kan med fordel laves som et klasseeksperiment, hvor hver gruppe får et reagensglas, som de skal passe. Eleverne undersøger organismers livsbetingelser og får viden om organismernes livsfunktioner. Eleverne opnår derudover en forståelse for, at det er vigtigt, at der tilføres energi (her solens stråling), for at planten kan lave fotosyntese.
Denne aktivitet hører til engineering delprocessen: Undersøge.
Hent Hvilken stråling påvirker fotosyntesen-elevark her
Elevark: Hvilken stråling påvirker fotosyntesen
Bemærk, at forsøget kræver 1-1,5 time, før et resultat bliver synligt.
Aktiviteten kan med fordel laves som et klasseeksperiment, hvor hver gruppe får et reagensglas, som de skal passe.
Eleverne opstiller en forventning ud fra nedenstående:
Hvis eleverne er vant til at opstille egentlige hypoteser, kan eleverne med stort udbytte gøre det her.
Eleverne skal undersøge, om alle typer stråling virker lige godt i forhold til fotosyntesen. De typer stråling, vi undersøger i denne forbindelse, er alfa, beta, gamma, UV-stråling og sollys.
Hvis planterne danner eller forbruger C, vil mængden af den opløste CO2 ændre sig i vandet. Vi kan følge planternes dannelse eller forbrug af CO2 ved at se på koncentrationen af H+ ioner (pH-værdien).
I kan benytte en syre-base-indikator til at registrere ændringerne i væskens pH, idet indikatorens farve er afhængig af opløsningens pH. pH er et mål for en opløsnings surhedsgrad, og afhænger af koncentrationen af brintioner (H+).
Det er dog lettere at anvende en CO2-indikator. Den skifter fra rød til gul, når CO2-indholdet stiger og kan blive næsten lilla, når CO2-indholdet falder. Denne indikator er heller ikke så følsom over for kalk i vandet som en syre-base-indikator.
Eleverne skal gerne komme frem til den konklusion, at sollyset har indflydelse på fotosyntesen, og at ioniserende stråling ikke har indflydelse på fotosyntesen.
Man kan med fordel tale om variabler, fejlkilder og usikkerheder i denne aktivitet.
Vær særlig opmærksom på
Vær opmærksom på, at temperatur har en betydning for fotosyntese, da den forløber bedst i en temperatur mellem 25 og 32 grader. Det betyder, at hvis reagensglassene placeres i meget forskellige temperaturer, vil dette påvirke det endelige resultat.
Tage udgangspunkt i deres hypoteser og sammen i klassen diskutere de forskellige løsninger, inden forsøgene startes. Det samme gælder efterfølgende, hvor resultaterne kan diskuteres, og de forskellige fejlkilder og usikkerheder vurderes.
Undersøgelseskompetence.
Biologi
Sollyset har indvirkning på fotosyntesen, det har ioniserende stråling ikke.
Denne aktivitet hører til engineering delprocessen: Undersøge. Bliv klogere på delprocessen:
Delprocessen: Undersøge – video
Her får du en engineering-model, som du kan bruge til at gøre din naturfagsundervisning virkelighedsnær og anvendelsesorienteret. Delprocessen ‘Undersøge’ består blandt andet af aktiviteter med problemskitse, videnkortlægning og egentlige undersøgelser.
Læs mere om Engineering i skolen på https://engineerthefuture.dk/engineering-i-skolen