Vand på jorden har dannet forskellige landskabsformer, og disse landskabsformer kan genfindes på andre planeter, hvilket indikerer, at der har været vand.
Introduktion
Til læreren
Inspiration
Introduktion
Introduktion til aktiviteten
Aktiviteten er en del af undervisningsforløbet ‘Dyrk planter på Mars’, hvor eleverne med udgangspunkt i en udfordring konstruerer en plantekuvøse til plantedyrkning på Mars. Du kan finde undervisningsforløbet på astra.dk med alle de tilhørende aktiviteter.
Denne aktivitet går ud på at finde en flod et sted på jorden, og se på den “udefra” for at blive klogere på, hvad man skal kigge efter, hvis man vil finde en flod på Mars. Eleverne skal finde gamle flodlejer på Mars og på den måde vise at der engang har flydt masser af vand på Mars.
Denne aktivitet hører til engineering delprocessen: Undersøge.
Til læreren
Vejledning og faglig forklaring
Denne aktivitet går ud på at finde en flod et sted på Jorden, og se på den “udefra” for at blive klogere på, hvad man skal kigge efter, hvis man vil finde en flod på Mars. Eleverne skal finde gamle flodlejer på Mars og på den måde vise at der engang har flydt masser af vand på Mars. Se Google Maps kort med overfladen af Mars. Benyt de tre knapper øverst til venstre på skærmen til at skifte mellem højdekortet og billeder optaget i synligt hhv. infrarødt lys. Specielt de infrarøde billeder giver mulighed for at se meget fine detaljer på overfladen. Der kan zoomes ind på knapperne nederst til venstre.
Aktiviteten går ud på at finde en flod et sted på Jorden, og se på den “udefra” for at blive klogere på, hvad man skal kigge efter, hvis man vil finde en flod på Mars.
Kort til at sammenligne mulige steder for vand på Mars:
Der er masser af gamle flodlejer på Mars, som eleverne let vil kunne finde hvis de tager på opdagelse på Mars. Der er også fundet et eksempel på et flod-delta, som de nok ikke vil kunne finde selv. Se eksempel på flod-delta.
Billedet kan vises til eleverne og de kan prøve at finde ud af hvad det er de ser på og hvordan det er dannet.
Eleverne skal gerne opleve, at vand på Jorden har dannet forskellige landskabsformer, og at disse landskabsformer kan genfindes på Mars, hvilket indikerer tilstedeværelsen af vand i Mars forhistorie.
Faglig forklaring
Det er vigtigt, at eleverne forstår, hvad det er, de skal kigge efter, og hvordan de sammenligner billederne fra Jorden med billederne fra Mars.
Du kan med fordel udvælge flere steder på Jorden, eller selv lade eleverne finde steder på Jorden, som de vil sammenligne med Mars.
Denne type sammenligning af billeder fra Mars og Jorden er faktisk den måde, forskerne arbejder på, når de undersøger forholdene på Mars. Sammenligning af det, der kan observeres på Mars med fænomener, vi kender fra Jorden.
Eleverne kan også ….
Udvide øvelsen med en lignende opgave med plantebælter og klimazoner.
Kompetenceområder
Eleverne bruger deres modelleringskompetence til sammenligning af de to billeder.
Færdigheds- og vidensmål
Geografi
Eleven kan praktisk og teoretisk undersøge karakteristiske landskaber.
Eleven har viden om Jordens og undergrundens bestanddele i forhold til landskabsdannelse.
Tilstedeværelsen af vand påvirker landskabet på forskellig vis – nogle af disse er store og meget synlige i bl.a. floddeltaer. Disse landskabsformer kan genfindes på Mars og viser hvor der har flydt vand på Mars.
Inspiration
Ekstra materialer til aktiviteten
Denne aktivitet hører til engineering delprocessen: Undersøge.
Her får du en engineering-model, som du kan bruge til at gøre din naturfagsundervisning virkelighedsnær og anvendelsesorienteret. Delprocessen ‘Undersøge’ består blandt andet af aktiviteter med problemskitse, videnkortlægning og egentlige undersøgelser.
Bliv klogere på brugen af satellitdata. og hvordan man bruger det til analyse af tørkeperioder i Afrika, oversvømmelser i Bangladesh og Naturbrande i Californien. Eller følg ændringer i byklima og landbrugsområder.
Mod det uendelige univers – og ned på vores egen Jord
Elevere skal undersøge astronomiens verden og lære om de teknologiske fremskridt, der gør undersøgelsen af det nære og det fjerne muligt.
Forløbet foregår i samarbejde med Terma.
Datalogning er en stor del af vores hverdag her på jorden, men også på Den Internationale Rumstation (ISS) er astronauterne meget afhængige af datalogning. Nu kan dine elever øve sig på at datalogge ved hjælp en micro:bit.
"Få rummet ind i undervisningen" er en ny guide til dig, der underviser i grundskolen eller på en ungdomsuddannelse. Guiden giver inspiration til uddannelse og job med fokus på rummet.
I denne aktivitet skal eleverne bygge et selvstændigt træningsmodul på en fremtidig rumstation, hvor man kan dyrke styrkende, sjove og sociale træningsaktiviteter.
Det er vigtigt med ren luft for at kunne overleve i rumstationen. Det handler selvfølgelig om, at der skal være ilt nok, men det handler også om at få renset luften for CO2, CH4, partikler, sved og andre gasser, så luften er ren. Hvordan gør man det?
Hvordan genanvender astronauten den kop te, hun drak i går?
I dette forløb skal eleverne arbejde med vandets kredsløb og vandrensning. På rumstationen genbruges lige nu 95% af alt det vand, som astronauterne bruger.
Eleverne skal designe et træningsprogram til en astronaut i vægtløs tilstand. Forløbet er omsat fra et af de forsøg, som astronaut Andreas Mogensen skal udføre på Den Internationale Rumstation ISS.
Eleverne skal designe et storyboard til en video, der kan afstresse astronaut Andreas Mogensen, mens han er på Den Internationale Rumstation ISS. Forløbet er omsat fra et af de forsøg, som Andreas Mogensen skal udføre, mens han er i rummet.
Eleverne skal designe og 3D-printe et objekt, der kan bruges i et isoleret miljø med begrænsede ressourcer. Forløbet er omsat fra et af de forsøg, som astronaut Andreas Mogensen skal udføre på Den Internationale Rumstation ISS.
Eleverne skal undersøge, hvordan forskellige typer af membraner kan bruges til at rense vand. Forløbet er omsat fra et af de forsøg, som astronaut Andreas Mogensen skal udføre på Den Internationale Rumstation ISS.
Eleverne skal måle på deres kroppe og håndtere etiske dilemmaer om grænser for brug af data om vores kroppe. Forløbet er omsat fra et af de forsøg, som astronaut Andreas Mogensen skal udføre på Den Internationale Rumstation ISS.
I denne aktivitet skal eleverne bygge en robotarm, og de skal undersøge, hvor de kan møde robotter i hverdagen, og hvordan de virker. Ligeledes robotters funktion i rummet.
Klimabingo giver dig mulighed for, som pædagog og underviser, at få emnet klima inde som en snak med børnene, når I sammen går på opdagelse i naturen eller på legepladsen.
Hvilken farve har en stjerne? Hvordan ser en astronaut ud og hvordan kommer man ud i rummet?
Benyt vores tegning af Andreas Mogensen til en god snak om rummet med børnene.
I denne aktivitet skal eleverne bygge et selvstændigt træningsmodul på en fremtidig rumstation, hvor man kan dyrke styrkende, sjove og sociale træningsaktiviteter.
I dette forløb udvikler eleverne samarbejdsaktiviteter til astronauterne på fremtidens rumstation. Astronauter må konstant øve sig i at arbejde sammen på rumstationen og være sociale med hinanden, så de ikke bliver ensomme.
I dette forløb skal eleverne bygge et køkken til fremtidens rumstation, hvor astronauterne kan lave mad sammen. Eleverne undersøger også, hvordan man kan emballere og opbevare mad i rummet.
Hvordan genanvender astronauten den kop te, han drak i går?
I dette forløb skal eleverne arbejde med vandets kredsløb og vandrensning. På rumstationen genbruges lige nu 95% af alt det vand, som astronauterne bruger.
I dette forløb udvikler eleverne en løsning til den forsinkede kommunikation, der er mellem astronauterne på fremtidens rumstation og Mission Control Center (MCC), så kommunikationen stadig både er effektiv og social.
I dette forløb skal eleverne designe et sovemodul til fremtidens rumstation, som skal være med til at sikre, at astronauten får den bedst mulige nattesøvn.
I dette forløb skal eleverne arbejde med at dimensionere solpaneler og beregne størrelsen på de batterier, der skal kobles til rumstationen, for at der er strøm nok til alle aktiviteter - både i sol og i skygge.
På rumstationen, ISS, træner astronauterne 2,5 time om dagen for at holde deres kroppe i gang. Men det er ikke helt nemt, når de er vægtløse. Så træningen foregår anderledes end på Jorden.
I dette forløb konstruerer eleverne et drivhus til fremtidens rumstation, hvor astronauterne bl.a. kan dyrke alger. Eleverne undersøger også algers vækstbetingelser.
Hvordan bygger vi plantebede til fremtidens rumstation?
I dette forløb bygger eleverne plantebede til drivhuset på fremtidens rumstation. Undervejs i forløbet undersøger eleverne planters vækstbetingelser og overvejer, hvordan planter kan gro i rummet.
I dette forløb bygger eleverne et plantebed til drivhuset på Fremtidens Rumstation. Eleverne undersøger også planters vækstbetingelser og overvejer, hvordan planter kan gro i rummet.
På rumstationen, ISS, træner astronauterne 2,5 time om dagen for at holde deres kroppe i gang. Men det er ikke helt nemt, når de er vægtløse. Så træningen foregår anderledes end på Jorden.
Netop projiceringer af Solen har været brugt til at studere Solen i flere hundrede år, og der findes mange optegnelser af solpletter, som er observeret gennem projiceringer. Solpletter er mørke områder på Solen, som skyldes en stor magnetisk aktivitet. Hvis du selv vil prøve kræfter med at lave en projektion af Solen, kan du lave en solformørkelses-kikkert, som er sikker at bruge.
I denne øvelse skal eleverne lave en model af Jordens bane omkring Solen samt Månens bane omkring Jorden. Aktiviteten kan bruges som udgangspunkt til at skabe en dialog om Solsystemets dynamik.
Hvordan beskytter man sig mod forskellige vejrforhold på Jorden? Hvordan er forholdene på Månen, og kan eleverne designe en månebase til fremtidige ophold for astronauter på Månen?
Hvordan kan et fremtidigt samfund på månen fungere?
Diskuter nogle af de organisatoriske og sociale egenskaber af en fremtidig koloni på månen og relatér disse til jeres eget lokalsamfund.
Hvilke materialer kan være gode til plantekuvøsen?
Hvilke materialer vil I bruge til at konstruere en plantekuvøse? I denne øvelse designer eleverne selv deres undersøgelser, og vælger hvilke materialer de vil arbejde med.
Hvis du nogensinde har set på månen med en kikkert, ved du, at den er fyldt med store kratere. Med dette forsøg kan du vise, hvorfor nedslagskraterne bliver så store, som de gør.
Se på verden på en ny måde ved hjælp af billeder optaget med et infrarødt kamera. Eleverne arbejder med forskellige satellitbilleder, og ser styrken i at bruge infrarødt kamera.
Undersøgelser af den arktiske havis og dens betydning for det globale klima. Eleverne får indblik i, hvordan isudbredelsen kan analyseres ved hjælp af tidsserier af satellitbilleder.
Undersøgelser af global opvarmning. Eleverne lærer om nogle af konsekvenserne af en øget drivhuseffekt; smeltning af is på land og til havs samt om ændringer i albedo.
Havstrømme og deres betydning for klimaet. Ved hjælp af multimedier lærer eleverne om havstrømme, og forstår vigtigheden af havstrømmenes monitorering.
Kan man virkelig lave mad ved hjælp af solens stråler? Kan man lave røg og varm mad uden ild? Hvordan kan man koncentrere solens energi? Forsøget “Byg din egen solovn” kan bruges som en del af en projektuge.
Naturfagligt projektforløb – “Atmosfærens betydning og energistrømme”
I naturfagene biologi, fysik/kemi og geografi skal eleverne på forskellig vis stifte bekendtskab med atmosfærens sammensætning og betydning. Fokus i dette projektforløb er en naturfaglig undersøgelse, der gør det muligt gennem en praktisk undersøgelse at belyse nogle af de spørgsmål, der rejser sig i arbejdet med “Atmosfærens betydning og energistrømme” og de læringsmål, som eleverne sammen med lærerne sætter.
Milliardæren Elon Musk, der udviklede Tesla-bilen, har en vision om, at der bor 1 mio. mennesker på Mars om 50-100 år. En vigtig forudsætning for, at det kan lade sig gøre er, at det bliver muligt at dyrke afgrøder på Mars.
Er der liv i rummet? Hvad er liv, og hvilke betingelser er der for liv? Det og mange andre spørgsmål – fra spekulationer til det rent faktuelle – kan du læse om i materialet.
Raketter findes i mange størrelser og afskygninger, lige fra nytårsraketter til store rumraketter, som sendes til månen. I dette forsøg skal du bygge en affyringsrampe og din egen raket.
Man tænker normalt på vægtløshed, som noget man kun kan opleve i rummet, men det er faktisk muligt at simulere vægtløshed her på jorden. I dette forsøg kun du på en meget simpel måde vise vægtløshed i en sodavandsflaske.
Har du nogensinde undret dig over, hvordan stjerner som vores egen sol er blevet så varme, at de begynder at brænde? Ved hjælp af en simpel cykelpumpe kan du få en lille idé om, hvad det er, der sker.
Eleverne undersøger, hvordan forskellig stråling påvirker plantens fotosyntese. De lærer at undersøge livsbetingelser og får viden om organismernes livsfunktioner.
Opsamling og måling af data for at kunne forbedre plantekuvøsen
Eleverne opsamler deres viden og forbedrer deres konstruktioner. Eleverne oplever, at de kan bruge deres målinger og data til at forbedre deres plantekuvøse.
Eleverne præsenterer deres forslag til en plantekuvøse i en video til Elon Musk. De bruger deres undersøgelser som begrundelse for deres valg af materialer og udformning.
Gør elevernes forestillinger og forståelse mere eksplicitte med
grubletegningerne. Væk interesse, skab diskussioner og stimulér eleverne til naturvidenskabeligt ræsonnement.
Gør elevernes forestillinger og forståelse mere eksplicitte med
grubletegningerne. Væk interesse, skab diskussioner og stimulér eleverne til naturvidenskabeligt ræsonnement.
Gør elevernes forestillinger og forståelse mere eksplicitte med
grubletegningerne. Væk interesse, skab diskussioner og stimulér eleverne til naturvidenskabeligt ræsonnement.
Gør elevernes forestillinger og forståelse mere eksplicitte med
grubletegningerne. Væk interesse, skab diskussioner og stimulér eleverne til naturvidenskabeligt ræsonnement.
Gør elevernes forestillinger og forståelse mere eksplicitte med
grubletegningerne. Væk interesse, skab diskussioner og stimulér eleverne til naturvidenskabeligt ræsonnement.
Gør elevernes forestillinger og forståelse mere eksplicitte med
grubletegningerne. Væk interesse, skab diskussioner og stimulér eleverne til naturvidenskabeligt ræsonnement.
Gør elevernes forestillinger og forståelse mere eksplicitte med
grubletegningerne. Væk interesse, skab diskussioner og stimulér eleverne til naturvidenskabeligt ræsonnement.
Gør elevernes forestillinger og forståelse mere eksplicitte med
grubletegningerne. Væk interesse, skab diskussioner og stimulér eleverne til naturvidenskabeligt ræsonnement.
Gør elevernes forestillinger og forståelse mere eksplicitte med
grubletegningerne. Væk interesse, skab diskussioner og stimulér eleverne til naturvidenskabeligt ræsonnement.
Gør elevernes forestillinger og forståelse mere eksplicitte med
grubletegningerne. Væk interesse, skab diskussioner og stimulér eleverne til naturvidenskabeligt ræsonnement.
Gør elevernes forestillinger og forståelse mere eksplicitte med
grubletegningerne. Væk interesse, skab diskussioner og stimulér eleverne til naturvidenskabeligt ræsonnement.
Gør elevernes forestillinger og forståelse mere eksplicitte med
grubletegningerne. Væk interesse, skab diskussioner og stimulér eleverne til naturvidenskabeligt ræsonnement.
Gør elevernes forestillinger og forståelse mere eksplicitte med
grubletegningerne. Væk interesse, skab diskussioner og stimulér eleverne til naturvidenskabeligt ræsonnement.
Hvordan bliver man vægtløs ombord på et fly?
Denne video er en del af serien ScienceGuides; et gratis initiativ, der skal bringe fysik ind på en anden måde i gymnasierne.
Science Guides undersøger hvad vægtløshed er. Hvad et kredsløb om jorden er, og hvordan man beregner hvilken hastighed man skal bevæge sig med, for at holde sig i kredsløbet
I denne video gennemgår Science Guides, hvordan man beregner tyngdekraft og tyngdeacceleration med formlen for massetiltrækning. Formålet er at undersøge om, der er tyngdekraft ude i rummet.
Er vi alene? Jagten på planeter uden for vores solsystem
Dette undervisningsmateriale er hovedsageligt for elever på mellemtrin. Materialet er udviklet af det engelske ESERO England og siden oversat i maj 2018 af ESERO DK.
Vand koger ved 100 grader celsius, men er det altid sådan? Opdag hvordan vand kan koge ved 50 grader celsius og lær, hvorfor det så vigtigt at have en rumdragt på.