Introduktion til aktiviteten
Modellering via bevægelse.
Forstå planeternes bevægelse i forhold til hinanden. Med aktiviteten, Solsystemet og Planeternes bevægelse, kommer bevægelse ind i naturfagene.
Vejledning til aktiviteten
Læringsaspekt: Forståelse af planeternes bevægelse i forhold til hinanden
Sted: Ingen særlige krav
Materialer: Ingen
Organisering og fremgangsmåde:
Eleverne skal gennem tre små øvelser modellere planeternes bevægelser i forhold til hinanden.
- Model 1: Eleverne er sammen to og to. Den ene er Jorden, den anden Solen. Opgave: Modellér Jordens og Solens bevægelse i forhold til hinanden.
- Model 2: Eleverne er sammen to og to. Den ene er Jorden, den anden Månen. Opgave: Modellér Jordens og Månens bevægelse i forhold til hinanden.
- Model 3. Eleverne er sammen fire og fire. Den ene er Jorden, den anden er Solen, den tredje er Månen, og den fjerde elev styrer de andre elever, så de bevæger sig rigtigt i forhold til hinanden. Opgave: Modellér Jordens, Månens og Solens bevægelser i forhold til hinanden. Byt roller, så alle prøver at ‘styre’ de andre.
Perspektiv
Bevægelse integreret i den faglige undervisning