Forside > aktiviteter > Træning i vægtløs tilstand

Træning i vægtløs tilstand

ESA astronaut Samantha Cristoforetti træner på rumstationen
I denne aktivitet skal eleverne bygge et selvstændigt træningsmodul på en fremtidig rumstation, hvor man kan dyrke styrkende, sjove og sociale træningsaktiviteter.

Astronauterne på fremtidens rumstation kommer til at opholde sig i vægtløs tilstand i meget lange perioder ad gangen. Vægtløs tilstand fører til en række helbredsudfordringer såsom tab af muskelmasse, nedbrydning af knogler, svækket blodtryksregulering m.m. 

For at modvirke de negative effekter af vægtløs tilstand, er det nødvendigt, at astronauterne bruger ca. 2 timer på at træne hver dag. Det kræver selvsagt, at det er muligt at lave nogle effektive øvelser. Da astronauterne skal bruge rigtig meget tid på træning, er det samtidig en prioritet, at det skal være sjovt eller på anden vis motiverende.

Der er to hovedudfordringer ved at træne på en rumstation. 

  1. Rumstationen svæver frit, og alle afsæt i dens vægflader får derfor hele stationen til at bevæge sig.
  2. Astronauterne har brug for træningsaktiviteter, der giver den nødvendige træning af muskler og knogler, og som samtidig er sjove og sociale. 

Formålet med denne aktivitet er at bygge et selvstændigt træningsmodul på en fremtidig rumstation, hvor det er muligt at dyrke sjove træningsaktiviteter, der kan styrke astronauternes helbred og samtidig fungere som en social aktivitet.

Undervisningsaktivitet
Fremtiden rumstation logo - Esero

Kategorier

Tema: Fremtidens rumstation
Niveau: Gymnasiale uddannelser
Fag: Fysik, Idræt, Innovation
Varighed: 10-20 lektioner
Kernestof: Fysik: Energi | Fysik: Mekanik | Innovation: Kreativitet og idégenerering | Teknologi A: Formidling | Teknologi A: Problemidentifikation | Teknologi A: Produktprincip | Teknologi A: Produktudformning | Teknologi: Problemanalyse

Andre aktiviteter:

Skip to content