ESERO står for European Space Education Resource Office og er et europæisk uddannelsesprogram under Den Europæiske Rumorganisation (ESA). ESERO findes i en lang række europæiske lande og arbejder for at styrke børn og unges interesse og kompetencer inden for naturvidenskab, teknologi og matematik med rummet som inspirerende udgangspunkt.
I Danmark drives ESERO af Naturvidenskabernes Hus i samarbejde med vores partnere. Vi udvikler og formidler gratis undervisningsmaterialer, skoleprojekter, konkurrencer og lærerkurser til dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser.
Gennem spændende aktiviteter og autentiske problemstillinger fra rumforskning og rumteknologi gør vi naturvidenskaben nærværende. Vi viser børn og unge, hvordan deres interesser og kompetencer kan åbne muligheder for fremtidens uddannelser og karrierer inden for rumfart.
Læs mere om ESERO i Europa.
Samarbejde med ESERO Danmark
Vil I være med til at inspirere næste generation gennem undervisningsmaterialer, elevaktiviteter eller lærerkurser? Vi samarbejder gerne med virksomheder, uddannelsesinstitutioner og andre aktører, der vil bringe rumforskning og teknologi tættere på børn og unge.
Kontakt os på esero@nvhus.dk eller brug denne formular for at høre mere om mulighederne.
Vi glæder os til at høre fra jer.