Forside > aktiviteter > Hvordan sikrer vi energiforsyningen på fremtidens rumstation?

Hvordan sikrer vi energiforsyningen på fremtidens rumstation?

I dette forløb konstruerer eleverne en prototype af en eller flere energiforsyninger til fremtidens rumstation.

På den nuværende rumstation, ISS, transporteres vand, ilt og mad op til astronauterne, og tilsvarende kan de komme af med spildevand og andet affald ved at sende det ud i rumkapsler, der brænder op i atmosfæren. Omkostningerne ved det vil dog være alt for store, når fremtidens rumstation skal i kredsløb længere væk fra Jorden. Derfor skal fremtidens rumstation så vidt muligt fungere som et lukket system, hvor der kun tilføres energi. Denne energiforsyning skal holde alle rumstationens vitale funktioner i gang. Energiforsyningen på fremtidens rumstation skal derfor være stabil, vedvarende og bæredygtig.

I dette forløb konstruerer eleverne en prototype af en eller flere energiforsyninger til fremtidens rumstation. Undervejs i forløbet undersøger eleverne energibehovet i forskellige elektriske apparater, og de beregner energibehovet i de lyspaneler, som Andreas Mogensen tester på ISS, og som skal sikre, at astronauterne har en normal døgnrytme. Dertil beregner eleverne størrelsen af solceller, som kan dække lyspanelernes energibehov, og sammen reflekterer I over, hvad der mon ellers har behov for energi på fremtidens rumstation, og hvilke andre energikilder, der findes.

Undervisningsaktivitet
Fremtiden rumstation logo - Esero

Kategorier

Tema: Fremtidens rumstation
Niveau: EUD, Udskoling
Fag: Fysik/Kemi, Geografi, Håndværk og design, Matematik
Varighed: 8-10 lektioner

Andre aktiviteter:

Skip to content