Erhvervsuddannelser
Hvad skal der til for at leve i rummet? Andreas Mogensen sætter spot på seks faglige udfordringer, som dine elever skal prøve kræfter med at løse ved gennem en kreativ og problembaseret engineering-proces.
Undervisningsforløb
Til de erhvervsfaglige uddannelser er der udviklet undervisningsforløb knyttet til fire moduler i Fremtidens Rumstation:
- Drivhusmodul: Konstruér et bæredygtigt drivhus til fremtidens rumstation
- Drivhusmodul: Vandingssystem til plantebede i rummet
- Sovemodul: Hvordan skal astronauten sove i nat?
- Teknikmodul: Hvordan sikrer vi energiforsyningen på fremtidens rumstation?
- Socialt modul: Hvordan kommunikerer vi med Jorden?
Hvis du gerne vil arbejde med et af de andre moduler, kan du lade dig inspirere af materiale til de andre uddannelsesniveauer.
Sådan er forløbene bygget op
Forløbene er bygget op om engineering-metoden, hvor eleverne arbejder med en realistisk problemstilling og kommer med forslag til en løsning i form af en prototype (fx en fysisk model, en skitser eller en poster).
Alle forløb indeholder:
- En udfordring til eleverne, som tager udgangspunkt i virkelige udfordringer med at bygge en 100% bæredygtig og selvforsynende rumstation.
- Videohilsen fra Andreas Mogensen, som præsenterer udfordringen.
- Videohilsen fra en dansk virksomhed, som fortæller om teknologiske muligheder, der kan bidrage til løsningen.
- Lærervejledning til en engineering-udfordring med tilhørende elevaktiviteter i pdf.
- Samling af undervisningsmaterialer, fx websites, artikler eller videoer med viden om emnet eller yderligere aktiviteter til elever.
Se kort introvideo
Bliv klædt på til at komme i gang med undervisningsmaterialet.
Inflight call med Andreas Mogensen
Se eller gense et inflight call-event med Andreas Mogensen og fire danske eksperter, der svarer på spørgsmål om Fremtidens Rumstation. Du kan evt. vise eleverne inflight callet før, under eller efter et forløb.
Aktiviteter
Vandingssystem til plantebede i rummet
I dette forløb konstruerer eleverne et element til et drivhus til fremtidens rumstation - vandingssystemet.