Den Internationale Rumstation ISS, hvor astronaut Andreas Mogensen netop nu befinder sig, har begrænsede ressourcer. Det samme gælder andre lignende rumstationer. Derfor skal der udvikles løsninger med 3D-print af genstande direkte på rumstationen. Et forsøg, som Andreas Mogensen skal udføre, mens han opholder sig på ISS.
Forsøget er omsat til et undervisningsforløb til elever i udskolingen. Astronauter og forskere har nemlig brug for dine elevers kreative hjerner, når der skal designes et smart objekt til en rumstation eller en Mars-base. Velkommen til 3D-print i et isoleret miljø!