I Klimadetektiverne skal eleverne identificere og undersøge et lokalt klimaproblem og fokusere på, hvordan klimaændringer påvirker vores dagligdag. Eleverne bruger satellitdata og/eller egne målinger. De skal lede efter løsninger og kan få hjælp fra danske og internationale eksperter, der giver feedback på deres forskningsforslag og projektresultater. Missionen er, at vi sammen passer på vores jord.
Missionens forløb
Missionen forløber i tre faser:
Fase 1: Identificer et klimaproblem
Eleverne skal udpege et problem i deres lokale miljø. Undersøgelsesplanen (max 450 ord), der beskriver problemet, undersøgelsen, tilgangen og de data, der vil blive brugt, indsendes. En ekspert fra Danmark vurderer undersøgelsesplanen og giver feedback.
Fase 2: Undersøg klimaproblemet
Elever skal indsamle og analysere data, hvorefter de skal drage en konklusion. Hvis det ønskes, kan de deltage i et ESA-seminar, hvor de kan møde en videnskabsmand online og stille spørgsmål.
Fase 3: Del resultaterne og gør en forskel
Eleverne skal foreslå en handlingsplan, der kan reducere klimaproblemet. Deres konklusioner kan deles på ESA Climate Detectives platform, og de kan få feedback på deres endelige projekt fra det internationale Climate Detectives. Alle indsendte projekter vil modtage et diplom.
Læs mere om Klimadetektiverne på climatedetectives.esa.int. På siden findes også en lærervejledning i PDF.
Om Klimadetektiverne Børn
I Klimadetektiverne Børn skal eleverne gennemføre forskellige aktiviteter, der har fokus på Jordens miljø. Der er derefter mulighed for at indsende beskrivelser og billeder af de gennemførte aktiviteter og modtage et diplom.
Find forslag til aktiviteter, og læs mere om Klimadetektiverne Børn på climatedetectives.esa.int.
Find forsiden til Klimadetektiverne her.

Målgruppe
Klimadetektiverne
Ungdomsuddannelserne og grundskolens udskoling
Klimadetektiverne Børn
Grundskolens mellemtrin
Hvilke fag?
Ungdomsuddannelserne
Informatik, naturgeografi, matematik og fysik.
Udskoling
Geografi, fysik/kemi
Mellemtrin
Natur/teknologi