Kan man flyve til Månen i en flyvemaskine? Kan man finde mad på Månen? Bor der nogen på Månen? Kom med en tur til Månen med ESA Education-maskotten Paxi. Vi “flyver” til Månen og undersøger, hvordan ting opfører sig på Månen. Hele rumfarten foregår i vores UdeLab, så børnene skal have tøj på efter vejret.
Aktiviteter
På “Månen” skal børnene undersøge fire forskellige ting:
- Hvad flyder/synker på Månen?
- Hvilke månesten er tungest?
- Hvilke månesten er størst?
- Hvordan ser sten ud under en lup?
Børnene skal også på et planetløb, hvor de skal løse små opgaver.
Når vi er tilbage på Jorden igen, får alle børn et bevis på, at de har været på månerejse.