Forside > aktiviteter > Hvordan genanvender astronauten den kop te, hun drak i går?

Hvordan genanvender astronauten den kop te, hun drak i går?

ESA astronaut Samantha Cristoforetti drikker en kop espresso
I dette forløb skal eleverne arbejde med vandets kredsløb og vandrensning. På rumstationen genbruges lige nu 95% af alt det vand, som astronauterne bruger.

I dette forløb skal eleverne arbejde med vandets kredsløb og vandrensning. På rumstationen genbruges lige nu 95% af alt det vand, som astronauterne bruger. De drikker bogstavelig talt den samme kop kaffe hver dag. På en rumstation i kredsløb om Månen skal alt kunne genbruges – både vand fra toilet og bad, fra luften og fra madlavning. Og ligesom på Jorden er der begrænsede mængder af vand til rådighed.

Gennem arbejdet med dette materiale kan eleverne anvende noget af den viden, de allerede har, og perspektivere problemstillingerne omkring vandrensning på rumstationen til de udfordringer, vi mennesker har her på jorden. Du kan inddrage arbejdet med FN´s Verdensmål nummer 6, Rent vand og Sanitet, eller som et fællesfagligt fokusområde, Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer.

Hovedtanken med dette forløb er, at sætte eleverne over for den komplekse udfordring: Hvordan kan I lave en maskine, som kan hjælpe astronauterne med at genanvende vandet på fremtidens rumstation?

Elever skal arbejde med at forstå, hvorfor behandlingen af vand er en stor udfordring ude i rummet. De skal derefter undersøge forskellige metoder til at rense spildevand på og derigennem overveje: Hvornår kan vandet genbruges som drikkevand, og hvad gør vi med resten? De skal undersøge forskellige metoder til vandrensning og forstå, hvad forskellen er på kemisk, biologisk og mekanisk rensning.

Slutteligt skal eleverne konstruere en model af et rensningsanlæg til fremtidens rumstation. De skal enten bygge modellen fysisk, vise den som en skitsetegning på en poster, bygge modellen i Minecraft Education eller noget helt fjerde. Det vigtige er, at eleverne bruger viden fra deres undersøgelser og anvender deres faglige viden og fagbegreber fra de vedlagte artikler, når de skal fremvise deres arbejde. 

Forløbet kan evt. udvides med et besøg på det lokale vandværk og rensningsanlæg for at sammenfatte problemstillingen fra rumstationen med elevernes egen hverdag.

Undervisningsaktivitet
Fremtiden rumstation logo - Esero

Kategorier

Tema: Fremtidens rumstation
Niveau: Gymnasiale uddannelser
Fag: Biologi, Innovation, Kemi, Teknologi
Varighed: 10-20 lektioner
Kernestof: Innovation: Kreativitet og idégenerering | SP forløb 1.g | Teknologi A: Formidling | Teknologi A: Problemidentifikation

Andre aktiviteter:

Skip to content