Fremtidens Rumstation

Fremtidens Rumstation
Giv dine elever en udfordring ved at lade dem udvikle deres egne løsninger på, hvordan man kan bygge Fremtidens Rumstation.
Vi ser på seks vigtige dele af en rumstation:
- Drivhus
- Træningsmodul
- Bad- og toiletfaciliteter
- Sovemodul
- Socialt modul
- Teknisk modul
Eleverne får en faglig udfordring for hvert modul, og Andreas Mogensen fortæller om baggrunden set fra en astronauts perspektiv. Herefter kommer en dansk virksomhed med sit indspark til mulige løsninger. Derudover finder du links til elevaktiviteter, baggrundsmateriale samt videoer fra astronauter på rumstationen.
Samarbejde på tværs
Samarbejde og tværfaglighed er en nødvendig del af at bygge en rumstation. Derfor ligger flere af vores forløb også op til, at I samarbejder på tværs af fag, klasser og uddannelsestrin. Find konkrete bud på hvordan i lærervejledningerne.
Videopræsentation af prototyper
Hvert forløb afsluttes med en præsentation, som styrker elevernes kommunikationskompetence. Som en del af projektet kan I uploade videopræsentationer til websitet, så elevernes prototyper bliver en del af en virtuel udstilling.
I kan også selv søge inspiration blandt andre elevers løsninger.

Find undervisningsmaterialer
Vil du holdes opdateret?
Bliv opdateret om aktiviteter i Fremtidens Rumstation, som fx- Nye undervisningsmaterialer på websitet
- Info om launch event i forbindelse med Andreas Mogensens opsendelse med SpaceX-raketten
- Info om livestream med Andreas Mogensen direkte fra ISS
- Andre tiltag og aktiviteter
Engineering-metoden
Aktiviteterne i Fremtidens Rumstation er udviklet af Astra – Det nationale naturfagscenter, Naturvidenskabernes Hus og Science Museerne. De er opbygget efter engineering-modellen, hvor eleverne ligesom ingeniører arbejder problembaseret med en udfordring, de selv skal finde løsninger på. Læs mere om engineering.
Samarbejdspartnere for fremtidens rumstation:
